Månedsarkiv: februar 2016

Gymnastikopvisning i Stillinge Idrætsforening

gymnastikopvisningSøndag den 20. marts kl. 14.00-16.00 i Stillingehallen
Kom og se, hvad de glade gymnaster har arbejdet med i vinterens løb.
Fælles ind- og udmarch • Far/mor/barn
Krudtugler • Børnespringhold • Zumba
Trampolin • Gæstehold
Der kan købes kaffe, te og kage. Cafeteriaet er åbent for salg.
FRI ENTRÉ.

Har du lyst til lidt motion?

Høng løbeklub står igen i år for dette skønne løb søndag den 13. marts 2016. 
Reersø Løbet er et løb på 8.3 kilometer på asfalt og stier i den skønneste natur ved Reersø. 
Du kan deltage som løber, eller som gænger. 
Mødested: Reersøhuset, Strandvejen 29, 4281 Reersø

OBS – Gængerne starter kl. 12:30
Løberne starter kl. 13:00
Både løbere og gående får chip. 
Efter løbet er der kaffe, kage og saft. 
Der er desværre ingen badefaciliteter
.
Tilmelding: https://app.lap.io/event/2016-reersoe-loebet
Mere info: https://www.facebook.com/events/1712423428975899/ eller Høng Løbeklub

 

Nyhedsbrev fra Stillinge Børnehave

Nyhedsbrev forår.

Nu er det snart forår. Måske er vi heldige at nå endnu en gang sne og så skal der kælkes men ellers er legepladsen, i øjeblikket, et ælte, der er mudderhuller over alt og børnene elsker det. Hver dag er der børn, der kommer ind fra legepladsen, indsmurt fra top til tå i pladder og det sætter sit præg på vores garderoberum. Læs resten

Har du husket at tilmelde dig?

Til Lokalrådets Beboermøde i HUSET!
Spring morgenmaden over og kom til brunch i HUSET! 
(tilmelding er nødvendig)
Lørdag den 5. marts 2016 kl. 9.00

Mødet holdes i HUSET, Bildsøvej 74 C
Program:
Kl. 9.00: Lokalrådet er vært ved Brunch, hvor tilmelding er nødvendig på 2sogneformand@gmail.com.
Sidste frist for tilmelding er søndag d. 28. februar
Kl. 9.30: Beboermøde med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassererens beretning.
4. Indkomne forslag. Lokalrådet fremsætter forslag til ændringer af Rådets vedtægter.
5. Valg af Lokalråd og suppleanter (valg af stemmetællere).
6. Valg af revisorer
7. Eventuelt
Overrækkelse af Lokalrådets Årspris
Kl. 10.30: Landsbykoret underholder med glade eksempler fra den danske sangskat.

Foredrag i Præstegården

Torsdag, den 3. marts, kl. 19.30
Henrik Pontoppidan, fædrelandet og kristendommen. Ved teolog og ph.d.-studerende Martin Ravn, Blovstrød.
Henrik Pontoppidan er kendt for sine store romaner, Lykke-Per, De dødes Rige, Det forjættede Land fra omkring forrige århundredeskifte.
Han stod i et spændingsforhold til en anden tidens store litterære skikkelser, Georg Brandes, som han både var præget af og tog afstand fra.
Martin Ravn fortæller om forfatteren og sætter ham i forhold til samtiden.
Alle er velkomne.
Der er fri entré og kaffebord.

Stillinge IF generalforsamling

Stillinge Idrætsforening afholder generalforsamling i Huset, Bildsøvej 74 C,
mandag den 29. februar 2016 kl. 19.00
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Venlig hilsen Bestyrelsen
www.stillingeif.dk

Dame fodbold i Stillinge

Stillinge Hallen

Stillinge Hallen

Damefodbold i Stillinge IF . Dame senior 16 år+ Udendørs opstart ca. 1. marts på Støvlebækvej. Træning mandag og onsdag kl. 19.00-20.30. Holdet bliver tilmeldt 8-mands turnering i DGI. Holdet består pt. af 15 spillere, men der er plads til flere. Pt. trænes der indendørs hver torsdag fra 18.30 – 20.30 i Stillinge hallen. Her er nye spillere også meget velkommen
Kontakt eventuelt:  
Kim Kristensen  Dame fodbold træner i SIF.                    
Telefon 26157046 

Lokalrådet afholder det årlige Beboermøde

Det er torsdag d. 9. marts 2017 kl. 19.00
Mødet holdes i HUSET, Bildsøvej 74 C.
Lokalrådet er vært ved kaffe / the og brød.
Program:
Beboermøde med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassererens beretning.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af Lokalråd og suppleanter (valg af stemmetællere).
6. Valg af revisorer
7. Eventuelt
Overrækkelse af Lokalrådets Årspris

Stillinge spejderne – 50 år

IldI anledning af at KFUM Spejderne i Stillinge har 50 års jubilæum, holder gruppen
Åbent Hus d. 2. april 2016 i Spejderhytten på Støvlebækvej 4, Stillinge fra kl. 12.00 til 15.00, hvor vi håber, så mange som muligt vil komme og fejre jubilæet med os.
Gruppen byder på lidt, at spise og drikke, og der vil i løbet af dagen være forskellige aktiviteter på spejdergrunden.
I anledning af jubilæet efterlyser vi gamle billeder, artikler og anekdoter eller andre små historier fra/om KFUM Spejderne i stillinge –
kontakt Gitte Nielsen på gln@live.dk.
Mange hilsner fra
KFUM Spejderne i Stillinge