Tag-arkiv: lokalråd

Ny spændende forening i vores lokalområde!

logost.gallaSt. Gallas Venner – et spændende initiativ i vores lokalområde!
Foreningens formål er at formidle kunst- og kulturoplevelser via afholdelse af aktiviteter, som eksempelvis Art Market, temaaftener, udstillinger, foredrag og kunstnerbesøg. Foreningens medlemmer deltager som frivillige ved afholdelse af aktiviteter i den udstrækning det er muligt.
Indmelding i St. Gallas Venner sker til
formanden Hanne Liechti på liechti@stofanet.dk.
Det årlige kontingent er på 100 kr. pr. person.
Indbydelse  til foreningens næste arrangement.
Læs mere på  www.stgalla.dk – her har foreningen en side.

Aktivitetsområde Stoukærgård

11Stillinge aktivitetspark har nu taget sin begyndelse.
Det er på Grundejerforeningens arealer ved Solvænget og der er lagt spændende planer for fremtiden – et spændende, udfordrende og ikke mindst hyggeligt “rum” for alle borgere i Kirke Stillinge. Det er et samarbejde mellem Stoukærgaard og Lokalrådet.
Lørdag den 15.november 2014 mødte mange beboere i Stoukærgaard op og der blev plantet 65 blandede frugttræer på arealet. Der var mulighed for at få navn på et træ man havde plantet.
Det blev til et par hyggelige og aktive arbejdstimer og der blev sluttet af med kaffe, hjemmebagte boller og kage.
Se billederne:

 

På kanten af livet – foredrag med Per Larsen

Mandag den 18.august 2014 inviterede Lokalrådet for Hejninge og Stillinge til et spændende foredrag med tidligere vicepolitiinspektør Per Larsen. Arrangementet var oprindeligt planlagt til at foregå i HUSET hvor der er plads til ca. 70 deltagere men der var dobbelt så mange tilmeldinger så arrangementet blev flyttet til naboen, Stillingehallen.
Det var et fantastisk flot foredrag, Per Larsen har så meget at fortælle om sit liv indenfor politiet, om sit arbejde i Kræftens bekæmpelse og ikke mindst børnerådet. Megen alvor, mange annekdoter og en masse latter -en rigtig god aften for alle de fremmødte.
I øvrigt gik deltagerbetalingen ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Per Larsen

13 Billeder

Velkommen til 2 sogne – Stillinge & Hejninge

Her er din portal til Hejninge og Stillinge Sogne!
Tanken er at hjemmesiden vil være et aktivt sted at “mødes”, og det kan det kun blive, hvis brugerne byder ind på siden, med aktiviteter, nyheder, informationer og nye links, derfor vil vi være glade for din hjælp til at gøre hjemmesiden aktuel for alle og til alle tider.
Vores kalender kan du også bruge! Du kan kontakte Web-master Ib Jensen på 2sogneweb@gmail.com.
Ønsker du at modtage Lokalrådets nyhedsbrev, skal du tilmelde dig på forsiden af www.2sogne.dk

Landsbyfilmen

God fornøjelse
Lokalrådet