Tag-arkiv: hejninge og stillinge

TAG DEL I KULTURARVEN – et projekt i Slagelse Kommune

bland dig i kulturarvenVær med til at skabe en stærk fortælling om Slagelse Kommunes kulturarv, som kan tiltrække turister og skabe bedre oplevelser for dig, der bor i kommunen.

I forbindelse med et helt nyt projekt med fokus på den digitale formidling af kulturarven opfordrer vi Slagelse Kommunes borgere til at dele deres oplevelser og viden om kulturarven rundt om i kommunen. 

Vi vil gerne høre om de kulturarvssteder, som er interessante for dig. Hvilken betydning har stederne haft for dig, din familie og dit lokalmiljø? Hvilke historier om kulturarven har gjort størst indtryk på dig? Hvad bruger du kulturarven til? Du kan bidrage til fortællingen om Slagelse Kommunes kulturarv på facebooksiden: www.facebook.com/kulturarvslagelsekommune Du er velkommen til både at dele, ”like”, kommentere eller blot følge projektet på denne side.

Projektet skal være med til at synliggøre, bevare og formidle dele af vores mangfoldige fælles kulturarv i det offentlige rum og har til formål – med udgangspunkt i kulturarven – at skabe endnu bedre oplevelser for kommunens borgere og for de gæster og turister, som hvert år besøger kommunen. Kulturarvsprojektet er igangsat af Slagelse Kommunes Kultur-, Fritids-, og Turismeudvalg.

Læs mere om projektet på www.slagelse.dk/kulturarv

Virksomhedsprofil Scanmetals

Denne måneds virksomhedsprofil:

Virksomheden Scanmetals i Skibbækparken udvinder det metal, der bliver til overs, når forbrændingsanlæg over hele Skandinavien har brændt vores affald. Ellers ville det blive begravet som vejfyld under asfalten på motorvejen.
Jeg besøgte virksomheden en fredag formiddag og Direktør Ejvind Pedersen tog venligt imod mig og fortalte historien om en virksomhed i medvind. ”Vi startede produktionen her i vores nye fabrik i juli 2013 med 7 medarbejdere. Nu er vi 35”, siger Ejvind uden at slå ud med armene. På bordet ligger der tegninger til en påtænkt udvidelse af fabrikken i Stillinge, der kører i tre skift på hverdage og senest også har taget weekenden i brug. ”Men nathold det får vi aldrig. Jeg tror ikke på det”, fortsætter Ejvind. Virksomheden i Stillinge genindvinder årligt 25.000 tons metaller, der ellers ville være endt i naturen. Med yderligere en fabrik i Falkenberg syd for Göteborg og en i Bremen, Tyskland, er det i virkeligheden en meget større virksomhed end man forestiller sig. Metallerne bliver udskilt og genindvundet i en kompliceret proces, der involverer røntgenscannere, trykluft, vibration og også manuel sortering. Andre virksomheder når samme resultat med millioner af liter vand og kemikalier. Miljøbelastningen og omkostningen ved Scanmetals processer er reduceret til et minimum.
”Hvordan i alverden fik du den idé”, spørger jeg. Svaret kommer prompte: ”Jamen, det var jo fordi jeg var på røven i 2008. Så måtte jeg gøre noget ved det!” Det hører med til historien, at Ejvind har beskæftiget sig med metaller det meste af livet; men reaktionen er alligevel lærerig. Her er en mand, der ikke har belastet Jobcenteret. Han har sat noget i værk og bruger sin energi på det, han er bedst til – og glad for. ”Det er ikke for at blive rig, jeg gør det. Man kan kun drikke så mange kopper kaffe og man kører alligevel kun i én bil. Man er rig, når man er glad for det, man laver.”  Lars Bøcher / Lokalrådet

Aktivitetsområde Stoukærgård

11Stillinge aktivitetspark har nu taget sin begyndelse.
Det er på Grundejerforeningens arealer ved Solvænget og der er lagt spændende planer for fremtiden – et spændende, udfordrende og ikke mindst hyggeligt “rum” for alle borgere i Kirke Stillinge. Det er et samarbejde mellem Stoukærgaard og Lokalrådet.
Lørdag den 15.november 2014 mødte mange beboere i Stoukærgaard op og der blev plantet 65 blandede frugttræer på arealet. Der var mulighed for at få navn på et træ man havde plantet.
Det blev til et par hyggelige og aktive arbejdstimer og der blev sluttet af med kaffe, hjemmebagte boller og kage.
Se billederne:

 

Hjertestartere i Lokalområdet

hjertestartere 1Klik på billedet, så er det til at læse!
Der er rigtig mange hjertestartere placeret over hele Hejninge og Stillinge området. Lokalrådet har gennem lokale sponsorater, arrangementer m.v. skaffet midler til at indkøbe og opsætte et antal hjertestartere der altid er tilgængelige for borgerne. Disse er placeret ved Min Købmand Næsby Strand, Min Købmand Stillinge Strand, Trelleborg friskole i Hejninge og Stillingehallen. Hjertestarterne må ikke sidde i direkte sollys og er derfor ikke alle steder lige iøjefaldende, men læg mærke til skiltningen på stedet. Læs resten