Tag-arkiv: 2sogne

Nyt erhvervsnetværk inviterer til spændende arrangement

Landsbyernes Erhvervsnetværk inviterer til virksomhedsbesøg hos ScanMetals d. 17. august 2016 kl. 19.00 til 21.00.  

Netværk mellem de lokale erhvervsdrivende  
Landsbyernes Erhvervsnetværk er et nystiftet erhvervsnetværk for de tre sogne: Hejninge, Havrebjerg og Kirke Stillinge, og formålet er at skabe et solidt netværk mellem de lokale erhvervsdrivende og medvirke til vækst og udvikling i virkeområdet. 25 virksomheder er allerede meldt ind i erhvervsnetværket, men for at styrke netværket yderligere er ønsket at få mange flere med. Derfor inviterer Landbyernes Erhvervsnetværk til virksomhedsbesøg hos ScanMetals i Kirke Stillinge d. 17. august kl. 19.00 til 21.00.

Det første arrangement
Et virksomhedsbesøg hos ScanMetals i Kirke Stillinge bliver Landsbyernes Erhvervsnetværks første af flere arrangementer. Målet med arrangementet er at skabe opmærksomhed og sprede kendskabet til det nystiftede erhvervsnetværk og få flere lokale virksomheder meldt ind. Ved arrangementet vil ScanMetals direktør, Ejvind Pedersen, give en rundvisning og fortælle om virksomhedens historie og udvikling. Det er gratis at deltage, men man skal være medlem af Landsbyernes Erhvervsnetværk. Hvis man ikke er medlem i forvejen, bliver man automatisk medlem, når man tilmelder sig arrangementet. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag d. 12. august 2016.

Gratis medlemskab i resten af 2016
Det er muligt at blive medlem af Landsbyernes Erhvervsnetværk, hvis man driver virksomhed i en af de tre sogne: Hejninge, Havrebjerg og Kirke Stillinge, og kontingent for resten af 2016 er gratis.
Du kan få yderligere information om Landsbyernes Erhvervsnetværk, og hvordan du bliver medlem ved at sende en mail til formand, Lars Emde Poulsen, på landsbyerneserhverv@gmail.com. Her kan du også tilmelde dig virksomhedsbesøg hos ScanMetals med angivelse af virksomhed og navn på hver deltager. Landsbyernes Erhvervsnetværk ser frem til et spændende arrangement.

For mere information, kontakt:
Lars Emde Poulsen / Formand
Landbyernes Erhvervsnetværk
E-mail: landsbyerneserhverv@gmail.com