Picnickoncert 2015 i Kirke Stillinge

Sæt kryds i kalenderen fredag d. 28. august kl. 18.00, hvor Hejninge Stillinge Lokalråd for 4. år i træk inviterer til en hyggelig aften på boldbanerne ved Stillingehallen.
Ligesom de tidligere år vil der være fri entre. Medbring selv madkurven og måske et tæppe at sidde på. Lokalrådet sælger drikkevarer på pladsen, og et eventuelt overskud fra dette går til betaling af musikken. Sidste år var overskuddet med til at Lokalrådet kunne indkøbe og opsætte et antal hjertestartere i vores lokalområde.
Soulman Group – vi kender dem både fra X Factor, Dansk Melodi Grand Prix og et hav af scener landet over. Nu er de klar til picnickoncert i Kirke Stillinge. Soulman Group er et yderst delikat og velklingende liveband med et repertoire, som både batter musikalsk, teknisk og i høj grad festligt. Et band med en stab af musikere, som har erfaring fra et væld af optrædener i forskellig regi – både nationalt og internationalt.
Soulman Group spiller hits fra de seneste seks årtier inden for pop, soul og funk: Michael Jackson, Stevie Wonder, James Brown, Lukas Graham, Danseorkesteret, Marvin Gaye, Prince, Gnarls Barkley og mange flere. Soulman Group er et unikt tilbud til den kræsne musikelsker, men også den festglade, som vil have gang i gaden. Bandet, som blev dannet i foråret 2013, har grobund i Slagelse og nærmeste omegn og spiller denne sommer ved flere offentlige begivenheder – og altså også ved koncerten den 28. august.
Der er derfor lagt op til både sprøde rytmer og yndefulde fortolkninger af de allerbedste hits inden for pop, funk og soul – helt fra 1960’erne til i dag – når Soulman Group giver koncert. 
Lokalrådet håber på godt vejr til dagens arrangement – og at der igen i år vil være bred opbakning til arrangementet. Soulman Group spiller til årets Picnickoncert i Kirke Stillinge.
STØT DET GODE INITIATIV OG MØD OP!
[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=AiNOaLPByNU[/youtube]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *