Byvandring i Havrebjerg

Lokalrådet for Hejninge & Stillinge arrangerede i samarbejde med Havrebjerg Sogneforening og Lokalarkiv en tur i Havrebjerg og omegn.
Det var på Grundlovsdagen den 5. juni 2009 kl. 19.00, at vi mødtes ved Havrebjerg Forsamlingshus.
Arrangementet var en stor succes idet der var rigtig flot tilslutning.
Vi havde en særdeles kyndig guide i Lokalhistoriker Helge Christiansen – som i mange, mange år har været guide på utallige byvandringer for Lokalrådet i Hejninge & Stillinge.
Helge Christiansen viste rundt i Havrebjerg og vi så blandt andet Valgmenigheds kirken, hvor vi også fik en grundig introduktion. Spændende kirke og spændende historie.
Senere til Havrebjerg Kirke og Havrebjerg Mølle og Møllegård.
Aftenvejret artede sig rigtig fint, solen var fremme og med kasketterne trukket godt ned over øjnene lod vi os rive med af Helges spændende fortællinger.
Arrangementet sluttede i Havrebjerg Forsamlingshus hvor der var et velbesøgt kaffebord.
Alt i alt en fin aften, vi glæder os til næste års arrangement med Helge Christiansen.
I øvrigt kan du under “historie” på 2sogne.dk, se flere spændende historiefortællinger.