Beboermøde 2011

Referat af Beboermøde i Kelstrup Forsamlingshus, 13. marts 2011

1. Valg af dirigent

Lars Bøcher blev valgt til dirigent. Han konstaterede, at beboermødet var lovligt indvarslet.

2. Formandens beretning

Lars Schou oplæste formandens beretning. Der blev stillet følgende spørgsmål:

Birgit Kokholm:
Har Lokalrådet nogen indflydelse i forbindelse med trafikchikaner?
Der bliver kørt med 100 km fart gennem området ved Næsbystrand. Portene bliver ikke respekteret.

Lars Schou:
Lokalrådet vil arbejde for trafiksikkerheden sammen med skolen og idrætsforeningen og via forvaltningen lægge spørgsmålet op til politikerne.

Buster Hansen:
Kan man søge kommunen om penge til sådanne projekter?

Helle Jacobsen:
Da Helle er lokalområdets repræsentant i Byrådet og bor i området, vil hun meget gerne have tilkendegivelser fra folk i lokalområdet, så hun ved, hvad der rører sig i lokalsamfundet.

Birgit Kokholm:
Er vi med i Ådalsprojektet?

Børge Carlsen:
Slagelse kommune har fået udarbejdet et forslag til nye vådområder syd for den eksisterende Tjokholmdæmning. Projektet vil koste i nærheden af 40 millioner kr., som skulle være dækket af EU-midler.
For resterende område af Ådalen, nord for Tude Å og øst for Bildsøvej er der endnu ikke lavet projekter. Disse områder skal finansieres af kommunen selv og ligger derfor måske lidt ude i fremtiden.

Derefter blev formandens beretning godkendt.

3. Kassererens beretning

Hanne Tew gennemgik regnskabet.

Ketty Munch:
Ketty Munch opfordrer tidligere medlemmer af Sammenslutningen til fremover at betale for 2Sogne til Lokalrådet i stedet for medlemskontingent til Sammenslutningen, når Sammenslutningen er blevet nedlagt.

Annelise Egede
Takkede for det ekstraordinære tilskud på 2.500 kr. til Hyggeklubben i 2010 og 2011. Det er meget velkomment.

Derefter blev regnskabet godkendt.

4. Indkomne forslag

Lokalrådet fremlagde et forslag til vedtægtsændringer i § 7 Økonomi. Forslaget blev gennemgået og vedtaget.

5. Valg til lokalrådet

Følgende var på valg:

Ib Jensen

Birthe Jacobsen

Hanne Tew

Ketty Munch

Børge Carlsen

Til stemmetællere valgtes:
Helge Christiansen

Jørgen Frandsen

Følgende blev valgt:

Ib Jensen                             43 stemmer

Hanne Tew                         38 stemmer

Birthe Jacobsen                  27 stemmer

Som suppleanter:

Børge Carlsen                     22 stemmer

Ketty Munch                       11 stemmer

6. Valg af revisorer

Egon Henriksen og Jane Brodthagen blev genvalgt.

 

7. Valg af repræsentant til Stillingehallens bestyrelse

Helle Jensen blev genvalgt.

8. Eventuelt

Niels-Jørgen Düring vedr. Huset:
Huset ventes færdigbygget til efteråret.

De mangler inventar til Huset, så mail til arbejdsgruppen, hvis man har kendskab til f.eks. banker o.lign., der skal skifte møbler ud.

Lars Bøcher:
Syddansk Universitet skal flytte, måske var der en mulighed?

Buster Hansen:
Man kunne søge fonde, f.eks. Trygfonden.

Lars Schou:
Det gør vi allerede. Vi har f.eks. for et år siden søgt Trygfonden om en hjertestarter. Desuden abonnerer vi på en fondsdatabase.

Tine Hangartner:
Hvordan bliver faciliteterne i Huset?

Lars Schou:
Det ved vi ikke endnu. Arbejdsgruppen vil undersøge det nærmere hos Kultur- og fritidsforvaltningen.

Det vides heller ikke endnu, om man skal booke lokaler til foreninger via kommunens hjemmeside eller via en ny hjemmeside – heller ikke, om det skal ske hos Kultur- og fritidsforvaltningen eller hos Lokalrådet.

Vi får forhåbentlig stor indflydelse og forestiller os, det skal blive et nøglehus, således at de foreninger, der lejer lokaler, også sørger for at lukke og slukke efter sig.

Lars Schou afsluttede og takkede dirigenten for sit arbejde, hvorefter mødet blev hævet.

Referent: Birthe Jacobsen

Bestyrelsen afholdt konstituerende møde efterfølgende og der var genvalg til alle poster.

 

Beboermøde 2011

18 Billeder