Kirke Stillinge TV Øst

I mange landsbyer frygter man den såkaldte landsbydød. Bare ikke i Kirke Stillinge lidt udenfor Slagelse. Her er der sket en befolkningstilvækst på 40 procent indenfor de seneste 10 år, og der er kommet nye arbejdspladser til byen.
Den største nye virksomhed i byen er Scanmetal, der er specialiseret i at fjerne metalrester fra de slagger, der er tilbage når vores affald er blevet brændt af på forbrændingsanlægget: – Siden vi startede her på stedet er vi gået fra at omsætte 30-40 millioner til nu at være oppe på en kvart milliard, fortæller Scanmetals direktør Ejvind Pedersen. Han søgte nye lokaler til sin ekspanderende virksomhed, og her var de lokale fra Kirke Stillinge hurtige til at tilbyde ham at købe sig ind på en velegnet industrigrund. Direktøren roser de lokale for at være opsøgende, og han er også rigtigt tilfreds med Slagelse kommunes håndtering ag sagen, hvor de var hurtige til at give de nødvendige tilladelser.- Herude er det ikke så kompliceret, og det kan jeg godt lide. Vi stoler på hinanden og kan lave aftaler der er til at regne med, siger Ejvind Pedersen. 

Se aftenens udsendelse hvor Kirke Stillinge er i centrum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *