
Fagdag i idræt … skal det nu også til?
Jah, det skal det. Idræt er nu blevet prøvefag og alle faget områder skal afprøves. Derfor tog Stillinges skoles 9A på FABRIKKEN, hvor vi skulle udfordres med Crossfit og introduktion til styrketræning på maskiner. FABRIKKEN er det nye træningscenter i Slagelse, indrettet i en tidligere margarinefabrik. Her er et råt look og højt til loftet.
Vi pumpede cyklerne og kørte til Slagelse. Dagens bedste bemærkning kom fra 
Instruktør Anders tog imod os og som en start gav han en hurtig gennemgang af de forskellige maskiner. Der var et par ambitiøse elever, der havde iført sig træningshandsker, for ellers får man vabler og hård hud. ”Ja, hvad ved bønder om agurkesalat”, tænker jeg, som er novice i træningscentre.
Efter den hurtige gennemgang løb vi over i crossfit-lokalet, et rum med reb, kettlebells, jerntingester man kan klatre i/lave push-ups. Her tog instruktør Glenn over: ”Gør efter mig…” og vi hoppede, lavede sit-ups, burpees, og hvad det ellers hedder i den verden. Der var høj aktivitet over hele linjen. Uheldigvis sprang Sofies skade op, men hun kom under kyndig vejledning af en af husets fysioterapeuter. Den første aktivitet var at skubbe slæder. Opdelt i tre hold skubbede vi slæder, vægten på slæderne blev forøget, der blev skubbet så sveden sprang – alle gav sig max.
Vi kløede på. Aldrig har man kigget SÅ intenst på et ur, som da der manglede 4 minutter endnu. Endelig kom signalet, de 10 minutter var gået. Vi fik pulsen ned igen og fik en afsluttende fælles snak.
En dejlig formiddag, hvor vi fik rørt os, lærte om en ny dimension af idrætsfaget og set et anderledes træningscenter. Enkelte hardcore (sejt) blev tilbage og tog en ekstra træningstime (måske var det dem med handskerne … de havde også sparet sig selv lidt i AMPAP´en ☺ ) Vi andre satte kurs mod Stillinge skole igen.
Kære 9A, tak for jeres gå-på-mod.
Erling og Annette (idrætslærere på Stillinge skole).
