Borgerne bestemmer – mød op og stem på et lokalt projekt

Borgerne bestemmer – mød op den 11. juni 2015 i HUSET, Bildsøvej (ved hallen) og stem på dit lokale projekt!
Lokalrådet for Hejninge & Stillinge og grundejerforeningen Stoukærgaard håber, at rigtig mange lokale borgere møder op, og vi anbefaler, at du stemmer på projektet “Stillinge aktivitetspark”, der vil blive til gavn og glæde for os alle.
I samarbejde med Grundejerforeningen Stoukærgaard arbejder Hejninge-Stillinge
Lokalråd med etablering af en Aktivitetspark på Grundejerforeningens fællesareal ved Solvænget, der har en central placering i byen. Formålet med Parken er at skabe et offentligt tilgængeligt frirum til socialt samvær og aktivitet med leg/spil/motion for borgere og turister i alle aldre. Ideen er at skabe et rekreativt område for borgere i alle aldre. Vi håber med etableringen af Stillinge Aktivitetspark at kunne skabe yderligere rammer for ”det gode liv på landet”. Vi er sikre på, at Parken vil være med til at skabe aktivitet i vores dejlige lokalområde således, at det fortsat fremstår som et aktivt og attraktivt lokalområde, hvor det er værd at bosætte sig. Vi er sikre på, at Parken vil få en positiv indvirkning på helhedsindtrykket og herlighedsværdien af vores lokalområde og dermed være med til at skabe værdi for den enkelte borger i området.
Brug din stemme på dette lokale projekt.
Følg med på www.2sogne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *