Månedsarkiv: september 2015

Svampetur i Bildsø skov og strand

Under konceptet ”De 4 årstider” afholder Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strand, Svampetur lørdag den 3. oktober kl. 10.00, fra vores fitnessplads ved siden af Bildsø feriekoloni. 
Arrangementet er åbent og gratis for alle. Så tag blot børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre, samt din nabo med. Vores medlem Annli Jæger Rasmussen, er biolog og ved rigtig meget om svampe. Så stol trygt på hendes vejledning omkring spiselige og ikke spiselige svampe. 
Annli vil guide os rundt i skoven og vise os de gode steder for at finde svampe. 
Efter gåturen slutter vi af på vores fitnessplads ved bænkene og fortære vores medbragte mad – eller for de modige – de fundne svampe. Kom og nyd det fantastiske sensommervejr, hvor der også på lørdag loves sol fra en skyfri himmel. 
Med venlig hilsen
Sven Heiner / Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strand

Nyt fra Klub Stjernen

Klub stjernen havde åbent hus den. 3 september 2015 for de nye 3 klasser. Hvor forældre og unge kunne komme og se vores dejlige lokaler og få en snak med bestyrelsen.

Den.7 sep. gik vi så i gang med den 15 sæson af klubben.. Vi var spændte og glædede os til at se nye som gamle børn/unge.
Det koster 200 kr. for en hel sæson. 2 gratis prøvegange.
Klubben åbningstider: Mandag fra 14-19, tirsdag og onsdag fra 14-21.

Klubben er en frivillig klub, der har en bestyrelse, men skal drives med hjælp af frivillige forældre.
Lidt om klubben:
Stedet hvor du kan hænge ud med venner.
Hører noget fedt musik. Se en god film i klubbens nye biograf.
Er du til det kreative, er der mange forskellige ting klubben kan tilbyde.
Tag et slag pool/billard, game med vennerne på klubbens pc.
Lav dine lektier sammen med andre i vores stillerum mellem kl. 14.00-17.00
Ture ud af huset eksempelvis Bowling , svømmehal, biograftur ,Bonbon land.. m.m.
Vi har fået lavet vores biograf og hygge rum færdig, så nu mangler der bare en lille klat maling på bænkene og væggene, så hvis du/ I er friske på at give en hånd med, vil vi i bestyrelsen være taknemmelig.
En ros til Børn/unge og forældre.
Vi vil takke alle de børn, der var med i Bon-Bon land inden sommerferien, I er som altid nogle dejlige børn/unge at ha med på tur. Der er gang i jer på en dejlig og behagelig måde.
De unge er gode til at tage ansvar for sig selv og andre, så forældre stor ros til jeres børn. Nogle var måske lidt rundtosset efter alle de svingture.:-)
Se mere på: 
– Klubbens hjemmeside: http://www.klubstjernen.dk
– Facebook: Ungdomsklubben Stjernen
– Opslag i skolen/sfo.
– Klubben..

Med venlig hilsen fra bestyrelsen /Mie Olsen

Stillinge aktivitetspark -Solvænget

IMG_2225I samarbejde med Grundejerforeningen Stoukærgaard arbejder Hejninge-Stillinge Lokalråd med etablering af en Aktivitetspark på Grundejerforeningens fællesareal ved Solvænget, der har en central placering i byen. Se tidligere indlæg på hjemmesiden og i bladet.
Formålet med Parken er at skabe et offentligt tilgængeligt frirum til socialt samvær og aktivitet med leg-spil-motion for borgere og turister i alle aldre. Ideen er at skabe et rekreativt område for borgere, små og store, unge og ældre,
• med frugthave
• med lege- og motionsredskaber, spil og sport.
• med bål- & grillhytte.

Vi er glade og taknemmelige for den store opbakning flere lokale borgere og lokale firmaer har vist os, projektet er på basis af disse, samt ihærdige lokale ildsjæle og beboere i grundejerforeningen Stoukærgaard, kommet rigtig godt og hurtigt fra start. Vi har allerede nu skabt nogle brugbare aktivitetsområder på arealet, men projektgruppen har stadig mange ideer, der forhåbentlig ved fælles hjælp og lokal opbakning, kan realiseres til næste år.
Gå en tur forbi arealet og glæd dig til et nyt og spændende aktivitetsrum i Kirke Stillinge.
Og så lige en opfordring – støt vore generøse sponsorer – de støtter det lokale initiativ:
• Scanmetals, Kirke Stillinge – 58859813

• Kirke Stillinge El-forretning – 58547125/29250544

• Jongshøj maskiner, Kirke Stillinge – 58547276

• Entreprenør John M. Jensen / HJ Huse, Kelstrup – 40569248/58549048

• Brian Madsen, Peugeot, Slagelse – 58580858

• Advokatfirmaet Advodan, Slagelse – 57864600

• Stillinge Forsamlingshus – 58547291

• Entreprenørfirmaet GSC a/s, Gørlev – 58859272

• XL-Byg, Slagelse – 58554400

• Vognmand Keen Birkemose, Kelstrup – 30227641

• Slagelse Kommune – Lokal udviklingsfond & “Borgerne bestemmer”

• Jan “Luffe” Henriksen

• Allan “vognmand” Jensen

• Jack Rasmussen

Har du også lyst til at støtte det lokale initiativ og være sponsor til aktivitetsparken?Kontakt Lokalrådet ved næstformand Ib Jensen og hør, hvad vi kan tilbyde dig som sponsor. Mail: 2sogneweb@gmail.com – Tlf: 40449784
Læs mere / se billeder 

MTB event i Bildsø skov

MTB Event i Bildsø Skov!

Søndag d. 13. september, kl. 09.30.Deltag i et super sjovt 2 timers MBT Event i Bildsø Skov for nybegyndere og let øvede! Du vil få 20 minutters introduktion til udstyr, teknik og træning. Der vil til slut være 20 minutters afrunding, spørgsmål og forfriskninger. HUSK at medlemmer af Aktiv Natur Velvære og PranaGym deltager til halv pris!  Kr. 200,- pr. person

Tilmelding senest i morgen onsdag kl. 20.00. Tilmelding sker via SMS eller opkald til 53 83 54 12. Oplys navn, antal deltagere og dato for deltagelse.                   Betaling sker via Mobile Pay (53 83 54 12) eller kontant.                                               Vi mødes ved Bildsø Feriekoloni, Bildsø Skov. Vi ses!

Aktiv Natur Velvære Bildsø Skov og Strand