Månedsarkiv: maj 2015

Sommerens aktiviteter 2015 ved stranden

Hus og grundejerforeningen for Stillinge Sogns strandarealer:

Strandens Dag – ”Livet på stranden”  
Lørdag den 6. juni 2015 kl. 10.00 på vendepladsen ved nedgangen til Stillinge Strand.
En naturvejleder tager børnene og voksne med på opdagelse på stranden.   Information om redningsstationen, førstehjælp og Hjertestarter ved Dansk Røde Kors.
Vi slutter ca. kl. 12.15 til en lille forfriskning.
Sankt Hans aften
Tirsdag den 23. juni afholdes bålafbrænding på Stillinge Strand. Bålet tændes kl. 21.00.
Båltaler er i år Troels Christensen, medlem af Slagelse Byråd.
Ordinær generalforsamling
Søndag 12.juli 2015 kl. 10.
Sted annonceres senere til foreningens medlemmer. Foreningen har knap 300 medlemmer. Det årlige kontingent er 100 kr.
Medlemmer har adgang til net-avisen ”Sjællandske ”.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til sekretær Roland Ipsen – telefon 2020 1336 

Børnekorets fyraftenskoncert

Bemærk!
Arrangementet er flyttet fra torsdag den 21. maj ( som annonceret på kirkesiderne i 2 sogne) til torsdag den 28. maj, så vi håber at se rigtig mange til vores koncert om et par dage!

Stillinge Kirkes Børnekor Torsdag, den 28. maj kl. 17.00! 
Sidst på eftermiddagen er der mulighed for at sætte sig ind i kirken til en ca. ½ times koncert med kirkens lille børnekor. – De har samlet et lille program med anemonesange og andre forårsbebudere. 
Der er gratis entré. Alle er velkomne. 
Kirke Stillinge Menighedsråd 
Koret kan også høres til friluftsgudstjeneste 

HUSK! Invitation til vækst i dit lokalområde

VIGTIG INVITATION TIL ALLE LOKALE ERHVERVSDRIVENDE!
Det vil glæde Slagelse Erhvervscenter og Hejninge-Stillinge Lokalråd at se alle virksomhedsledere i området af Hejninge, Stillinge og Havrebjerg sogne til mini-konference vedr. erhvervsudviklingen i dette området. 
Invitation til vækst – til gavn for virksomheder og arbejdspladser i landområdet.
Vi vil gerne bidrage til mere vækst til gavn for lokalsamfundet og de lokale virksomheder. Det skal tage udgangspunkt i jeres behov og ønsker, så vi vil gerne i dialog med jer om det!
Minikonferencen afholdes Torsdag, den 28. maj 2015 kl. 19.00 – 22.00 i Huset, Bildsøvej 74C,  Kirke Stillinge, 4200 Slagelse.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning og mødeproces. Tilmelding sker via Slagelse Erhvervscenters hjemmeside : www.slagelseerhvervscenter.dk/arrangementer
Tilmeld gerne op til 2 personer fra din virksomhed. Læs resten

Midt i det gule – Pinsekunst

 

logost.gallaMed udsigt til et fantastisk landskab af bølgende gule rapsmarker byder gallerierne ST. Galla samt Galleri Hvitnov velkommen til ”pinsekunst” på den smukke hvide gård i Hejninge.
Læs mere på hjemmesiden!
Det er første gang, efter Susanne Hvitnov flyttede sit galleri fra Øster Stillinge til Hejninge, at der er så meget forskelligt pinsekunst at se på de to gallerier.
Kunstmæssigt bliver der rigtig meget at se på.
Brankas farve- og symbolrige glasarbejder får hele tiden en ny twist. For den aktive kunstner er der altid nye måder at forarbejde glasset på, så der er altid spændende nyheder i vente, når man kigger forbi.
Hos Galleri Hvitnov udstiller grafiker Jette Isaksen ”skæve streger”, små unikaer i mixed media. Der er også noget for øjet til den træinteresserede, smukke skåle, fine fugle dels drejede men også håndsnittede. Som noget nyt udstilles der keramik af Marianne Miller, som er uddannet dels på billedhuggerskolen i København dels på ”Arts and Crafts” i Detroit. Her vil man kunne møde både menneskeskulpturer og flot udsmykkede stentøjskugler til haven.
Susannes farveglade billeder præger væggene omgivet af Mogens Søbygårds underfundige skulpturer.
På gårdspladsen er der rigelig plads til at slå sig ned og nyde den medbragte mad eller en kop kaffe, hvis vejret tillader det.