Månedsarkiv: februar 2015

Nyt fra Klub Stjernen

Klubben lever desværre et meget stille liv… Vi savner i den grad børn/unge i klubben. Vi har åbnet op om mandagene nu, for de unge mellem 7. klasse og op til 18 år i tidsrummet kl. 18-22. Dette er på forsøgsbasis januar måned, så hvis de unge ikke dukker op, lukker vi mandagene igen.. 
Hvis I forældre ligger inde med gode idéer til klubben, hører vi meget gerne fra jer, da vi mener, det er vigtigt at kunne tilbyde noget for børn og unge i lokalområdet. Klub Stjernen vil gerne sige Tusind Tak til Brugsen, Brugsens bestyrelse samt Heidi og Jane fra Danish Agro for Gavebeløb på 850 kr. Dette beløb er overskuddet fra et vellykket Julekræmmermarked sidst i november, et samarbejde mellem Danish Agro og Brugsen Kirke Stillinge. Der blev truffet beslutning om at give dette års overskud til Klub Stjernen, til hjælp til hynder til pallesofaer i klubben.

Ved du hvordan man bruger en hjertestarter?

hjertestarterInfo-aften om Hjertestarter
Ved du hvordan man bruger hjertestarteren, hvis uheldet er ude?

Kom til informationsaften om hjertestarteren, som Lokalrådet for Hejninge-Stillinge har opsat ved Trelleborg Friskole (læs evt. mere på www.2sogne.dk)
Torsdag den 19/2-2015, kl. 19:00 – 21:00.
Hvor er hjertestarteren sat op i Hejninge?
Hvad kan du gøre indtil hjertestarteren når frem?
Hvordan bruges hjertestarteren?
Over en kop kaffe eller te, viser vi også en lille film fra TrygFonden.
Pris pr. deltager er 25kr., og du skal tilmelde dig på mail: bestyrelsen@hejninge.dk
Sidste frist for tilmelding er fredag den 13/2-2015.
Vi mødes på Trelleborg Friskole, Strandvejen 121 i Hejninge, og vi håber på din opbakning.
Med venlig hilsen
Hejninge Bylaug

Stillinge spare og lånekasse har uddelt de sidste midler

Så er kassen tom.
Stillinge Spare- og Lånekasse har uddelt de sidste penge fra Fonden. I 17 år har Sydbank været vært ved den årlige uddeling af Stillinge Spare- og Lånekasses midler. I henhold til fundatsen skulle der hvert år udloddes 50.000 kr.  og følgende kunne tildeles midlerne:
Ukommercielle og upolitiske foreninger 
forsamlingshuse i Stillinge sogn
Personer der har ydet en speciel indsats til gavn for Stillinge sogns beboere 
unge under uddannelse der er hjemmehørende i Stillinge sogn 
børnehaver, skoler og ældre i Stillinge sogn til støtte til rejser og udflugter. 
De sidste prismodtagere blev:  Sociologi studerende Amanda Berg, Skytteelev Anders Nielsen, Hyggeklubben Præstegården,  KFUM spejderne v/Karsten Jørgensen, Helge Christiansen, Connie og Max Køhlert,  Stillinge Forsamlingshus oguddeling 2015 Kelstrup Forsamlingshus. Udvalget har de sidste par år bestået af Formand Ole Rasmussen, Connie Køhlert, Erik Larsen og repræsentant fra Sydbank Berit Madsen. Ole Rasmussen og Connie har siddet i udvalget alle årene. 
På billede overrækker Ole Rasmussen sociologi studerende Amanda Berg hendes støtte.