Tag-arkiv: slagelse kommune

Hjertestartere i lokal området

Det bliver måske snart sommer og vi håber på mange turister i vores lokalområde.
Derfor er det måske en god ide at vi lokale har tjek på hvor vi finder de lokale hjertestartere hvis der skulle blive brug for sådan en.
Se hjertestarterkortet!

Bemærk! der er netop opsat hjertestarter ved Dag`li Brugsen i Kirke Stillinge, denne er ikke med på kortet.

Borgerne bestemmer

Diplom borgerne bestemmer(klik på billedet for at læse).
Torsdag den 11.juni 2015 var der indbudt til borgermøde i Kirke Stillinge.

Det var her vi skulle stemme om 100.000 kr. fra Slagelse Kommune. Der var forslag fra Havrebjerg , Hejninge bylaug og Kirke Stillinge.
Det var en spændende aften og fra Kirke Stillinge var der søgt om de 100.000 kr. til Stillinge Aktivitetspark (se ansøgningen herunder).

Aktivitetspark-i-Stillinge
Der var mødt mange op for at støtte dette gode initiativ og vi, Lokalrådet og Grundejerforeningen Stoukærgaard, vil gerne takke for den store opbakning der var til det forslag vi havde sendt til afstemning.
Vi vil nu trække i arbejdstøjet, der er nu udover de mange lokale sponsorater nu også yderligere 100.000 kr. at gøre godt med.

Hvad vil du bruge 100.000 kr. til?

Borgerne bestemmer – mød op den 11. juni 2015 i HUSET, Bildsøvej (ved hallen) kl. 19.00 og stem på dit lokale projekt!
Lokalrådet og Grundejerforeningen anbefaler at du stemmer på Stillinge Aktivitetspark – Projektet der er til glæde og gavn for flest mulige – borgere i Kirke Stillinge, turister, børn, unge og ældre.
Læs mere på DIN LOKALE HJEMMESIDE!
Vi glæder os til at se dig og husk at alle borgere der er fyldt 13 år har stemmeret!

HUSK! Invitation til vækst i dit lokalområde

VIGTIG INVITATION TIL ALLE LOKALE ERHVERVSDRIVENDE!
Det vil glæde Slagelse Erhvervscenter og Hejninge-Stillinge Lokalråd at se alle virksomhedsledere i området af Hejninge, Stillinge og Havrebjerg sogne til mini-konference vedr. erhvervsudviklingen i dette området. 
Invitation til vækst – til gavn for virksomheder og arbejdspladser i landområdet.
Vi vil gerne bidrage til mere vækst til gavn for lokalsamfundet og de lokale virksomheder. Det skal tage udgangspunkt i jeres behov og ønsker, så vi vil gerne i dialog med jer om det!
Minikonferencen afholdes Torsdag, den 28. maj 2015 kl. 19.00 – 22.00 i Huset, Bildsøvej 74C,  Kirke Stillinge, 4200 Slagelse.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning og mødeproces. Tilmelding sker via Slagelse Erhvervscenters hjemmeside : www.slagelseerhvervscenter.dk/arrangementer
Tilmeld gerne op til 2 personer fra din virksomhed. Læs resten

Indian Summer Run 2015

IMG_3414Stillinge Idrætsforening og Hejninge Stillinge Lokalråd arrangerer for første gang et motionsløb for børn og voksne – Indian Summer Run 2015.
Løbet foregår ved Bildsø Strand og Skov og finder sted søndag den 23. august om formiddagen.
Løb ved strand og i skov. Ved Indian Summer Run løber de voksne en rute på strand og i skov på hhv. 5 km og 10 km, mens børnene nøjes med at løbe 1,4 km i skoven. Start- og målområdet er på strandarealet ved Bildsø Skov. 
At løbe ved strand og i skov – også kaldet trail – kan være meget krævende, men Indian Summer Run er tilrettelagt sådan, at alle kan være med – uanset om du er en erfarne eller mindre erfarne løber.
Inden Indian Summer Run 2015 sættes i gang, vil en professionel instruktør sørge for opvarmningen.
Alle løbere, både børn og voksne, får udleveret startnummer og chip i startområdet. Du skal aflevere chip umiddelbart efter løbet. Efter løbet vil der være gratis vand og frugt til alle. Børnene vil få en fin medalje som bevis på, at de har gennemført Indian Summer Run 2015, mens vinderne m/k af voksenløbet vil få en flot købmandskurv. Du vil også have mulighed for at vinde en af de skønne lodtrækningspræmier, som er sponsoreret af det lokale erhvervsliv.
Tilmelding
Hvis du også vil være med, skal du holde øje med www.stillingeif.dk. Fra midten af april og frem til den 17. august kan du melde dig og din familie til Indian Summer Run 2015.
Det koster 50 kr. pr. voksen, mens børneløbet er gratis.
IMG_3429Andre aktiviteter 
I målområdet tilbyder lokale foreninger og organisationer forskellige aktiviteter. Hvis din forening også ønsker at deltage med en spændende aktivitet ved Indian Summer Run 2015, eller du har spørgsmål til arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte næstformand Arne Olsen fra Stillinge IF på mailadressen nf@stillingeif.dk
Navnet Indian Summer Run er inspireret af begrebet, som angiver en lun og solrig sensommer, og af indianerskulpturen, som står ved Bildsø Strand. Indianeren er i øvrigt udført af cigarhandler Oluf Nielsen fra Slagelse i sommeren 1945.

TAG DEL I KULTURARVEN – et projekt i Slagelse Kommune

bland dig i kulturarvenVær med til at skabe en stærk fortælling om Slagelse Kommunes kulturarv, som kan tiltrække turister og skabe bedre oplevelser for dig, der bor i kommunen.

I forbindelse med et helt nyt projekt med fokus på den digitale formidling af kulturarven opfordrer vi Slagelse Kommunes borgere til at dele deres oplevelser og viden om kulturarven rundt om i kommunen. 

Vi vil gerne høre om de kulturarvssteder, som er interessante for dig. Hvilken betydning har stederne haft for dig, din familie og dit lokalmiljø? Hvilke historier om kulturarven har gjort størst indtryk på dig? Hvad bruger du kulturarven til? Du kan bidrage til fortællingen om Slagelse Kommunes kulturarv på facebooksiden: www.facebook.com/kulturarvslagelsekommune Du er velkommen til både at dele, ”like”, kommentere eller blot følge projektet på denne side.

Projektet skal være med til at synliggøre, bevare og formidle dele af vores mangfoldige fælles kulturarv i det offentlige rum og har til formål – med udgangspunkt i kulturarven – at skabe endnu bedre oplevelser for kommunens borgere og for de gæster og turister, som hvert år besøger kommunen. Kulturarvsprojektet er igangsat af Slagelse Kommunes Kultur-, Fritids-, og Turismeudvalg.

Læs mere om projektet på www.slagelse.dk/kulturarv

Mobildækning skal kortlægges med hjælp fra borger

Bedre mobildækning står højt på ønskelisten – både for borgere og politikere. Nu gør Center for IT og Digitalisering noget ved problemet.

​Slagelse Kommunes IT er i dialog med teleselskaberne om, hvordan de sammen løser problemet med dårlig mobildækning i Slagelse Kommunes yderområder. Men der er brug for, at borgerne hjælper med at kortlægge, hvor der er pletter på landkortet. Derfor har IT og Digitalisering lavet en ”indberetningsside” på Slagelse Kommunes hjemmeside, hvor man nemt og hurtigt kan gå ind og give et praj. Læs resten