Tag-arkiv: kirke stillinge

Skt. Hans og grill-aften i Spejdergården, Kirke Stillinge

KFUM-spejderne indbyder til Skt. Hans aften med grill og bålfest.

Arrangementet foregår i Spejdergården på Støvlebækvej 4, Kirke Stillinge
fredag, den 23. juni 2017.

Kl. 18.00: Dørene åbnes. Fra dette tidspunkt kan man møde op med sin medbragte mad. Vi sørger for en stor, varm grill. I tilfælde af regnvejr vil spisningen foregå under havepavilloner.

Kl. 20.00: Fakkeloptog med alle spejdere, derefter båltale.
Båltaler er byrådsmedlem Helle Jacobsen, formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Det Lokale Arbejdsmarkedsråd.

Kl. 20.15: Bålet tændes.

Salg af øl, vand, vin, kaffe/the, kage og is.

Det ændrede koncept, hvor vi ikke byder på salatbar, fortsætter i år. I lighed med sidste år er entreen GRATIS. Der vil selvfølgelig stå varme grille klar til det medbragte kød.

Af hensyn til de mange børnefamilier tændes bålet allerede kl. 20.15.
Der vil være fakkeloptog kl. 20.00.

Vel mødt til en hyggelig Skt. Hans aften i Spejdergården.

 

Landsbyernes erhvervsnetværk

Der blev ved stiftende generalforsamling d. 27. april 2016 stiftet et erhvervsnetværk for de tre sogne: Hejninge, Havrebjerg og Kr. Stillinge. Navnet blev Landsbyernes Erhvervsnetværk, og på dagen blev der indmeldt 25 virksomheder i netværket.
Formålet med netværket er at virke som tværpolitisk bindeled mellem det lokale erhvervsliv, herunder turismeerhvervet samt detailhandel, og offentlige myndigheder i netværkets virkeområde, samt at deltage i erhvervsfremmende aktiviteter herunder kurser og lignende. Netværkets formål er tillige på medlemmernes vegne at være en fællesorganisation, der har ret til at udtale sig i ethvert anliggende, der vedrører erhvervslivet, herunder oprettelse af nye erhvervsvirksomheder og erhvervsområder, forskønnelse og markedsføring af lokalområdet, anlæg af veje, stier og øvrige infrastruktur m.v. samt at medvirke til vækst og udvikling i netværkets virkeområde, og gerne i samarbejde med lokalområdets øvrige foreninger og institutioner.

Det er samtidig vigtigt, at netværket får spredt kendskabet til de forskellige virksomheder der findes i området – ikke bare til andre i netværket og lokalområdet, men også i regionen samt til turister og andre potentielle kunder og samarbejdspartnere.
Erhvervsnetværket har oprettet egen hjemmeside:
Læs mere på vores hjemmeside

TV ØST sender Mit Kæreste Eje fra Kirke Stillinge

Har du et klenodie, som du gerne vil vide mere om? Eller er du nysgerrig efter at vide, hvor meget andres gamle sager er værd? Så kom og vær med, når TV ØST optager ”Mit Kæreste Eje” i Kirke Stillinge Forsamlingshus.  Sille Roulund stiller de gode spørgsmål, mens Steffen Dinesen vurderer de gamle effekter.
Det sker torsdag den 13. oktober 2016 
Vi optager tre programmer på hver 30 minutter. Det eneste du skal gøre er bare, at melde dig til og tage dine klenodier med. Så har du ting derhjemme, du gerne vil have vurderet, så husk at tage dem med. Det kan være alt fra din oldemors gamle vase til legetøj fra krigens tid. 
Tid: Optagelserne finder sted mellem klokken 14:00 og 18:00
Sted: Kirke Stillinge Forsamlingshus, Stillingevej 88, 4200 Slagelse
VIGTIGT!  Tilmelding er nødvendigt til Ib Hansen på telefon 30 50 35 09 eller på mail ib.hansen@mail.dk

 

Picnic 2016 i Kirke Stillinge

IMG_3514Lokalrådet havde inviteret til den årlige picnic koncert
fredag den 5. august klokken 18.00.
I år valgte Lokalrådet at rykke koncerten frem til starten af august, hvor det er længere lyst og større chance for godt vejr. Lokalrådet håbede også, at den nye dato gjorde, at der kom flere sommerhusgæster, som ville nyde koncerten.
I år havde Lokalrådet booket det lokale Slagelse band Medley, som spillede alle de store hits fra 70erne og helt frem til i dag.
Det blev en succes, rigtig mange fremmødte, vejret var perfekt, øllet var koldt og alle var i super dejligt humør. Medley gav flere ekstra numre og sluttede af med et helt lokalt børne kor.
Se nogle enkelte stemningsbilleder fra aftenen og vi glæder os allerede til næste års picnic koncert i Kirke Stillinge.

Picnic2016

19 Billeder

Landsbykoret starter ny sæson

Syng i KOR
Stillinge Kirkes Voksenkor

Hvem: Alle fra 15 år
Hvornår: Onsdag i lige uger kl. 19-21.15
Hvor: Præstegården
Start: onsdag d. 24. august.
Stillinge Kirkes Børnekor
Hvem: Piger og drenge i 2. – 7. klasse
Hvornår: Torsdag kl. 16-17.30
NB kl. 16-17 for 2.-4. klasse
kl. 16-17.30 for 5.-7. klasse
Hvor: Præstegården – Samlet afgang fra SFO kl. 15.30
Start: torsdag d. 25. august.

Læs mere om kirkens to kor på Kirkesiderne midt i bladet eller på Korsiden på www.stillingekirke.dk

Landsbykoret starter ny sæson tirsdag d. 30. august.
NB – Generalforsamling d. 20. september.
Læs mere under Foreninger på www.2sogne.dk

 Korleder Charlotte Nielsen
Mail: slotsgade42@stofanet.dk – tlf 20 16 31 53

Nyt erhvervsnetværk inviterer til spændende arrangement

Landsbyernes Erhvervsnetværk inviterer til virksomhedsbesøg hos ScanMetals d. 17. august 2016 kl. 19.00 til 21.00.  

Netværk mellem de lokale erhvervsdrivende  
Landsbyernes Erhvervsnetværk er et nystiftet erhvervsnetværk for de tre sogne: Hejninge, Havrebjerg og Kirke Stillinge, og formålet er at skabe et solidt netværk mellem de lokale erhvervsdrivende og medvirke til vækst og udvikling i virkeområdet. 25 virksomheder er allerede meldt ind i erhvervsnetværket, men for at styrke netværket yderligere er ønsket at få mange flere med. Derfor inviterer Landbyernes Erhvervsnetværk til virksomhedsbesøg hos ScanMetals i Kirke Stillinge d. 17. august kl. 19.00 til 21.00.

Det første arrangement
Et virksomhedsbesøg hos ScanMetals i Kirke Stillinge bliver Landsbyernes Erhvervsnetværks første af flere arrangementer. Målet med arrangementet er at skabe opmærksomhed og sprede kendskabet til det nystiftede erhvervsnetværk og få flere lokale virksomheder meldt ind. Ved arrangementet vil ScanMetals direktør, Ejvind Pedersen, give en rundvisning og fortælle om virksomhedens historie og udvikling. Det er gratis at deltage, men man skal være medlem af Landsbyernes Erhvervsnetværk. Hvis man ikke er medlem i forvejen, bliver man automatisk medlem, når man tilmelder sig arrangementet. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag d. 12. august 2016.

Gratis medlemskab i resten af 2016
Det er muligt at blive medlem af Landsbyernes Erhvervsnetværk, hvis man driver virksomhed i en af de tre sogne: Hejninge, Havrebjerg og Kirke Stillinge, og kontingent for resten af 2016 er gratis.
Du kan få yderligere information om Landsbyernes Erhvervsnetværk, og hvordan du bliver medlem ved at sende en mail til formand, Lars Emde Poulsen, på landsbyerneserhverv@gmail.com. Her kan du også tilmelde dig virksomhedsbesøg hos ScanMetals med angivelse af virksomhed og navn på hver deltager. Landsbyernes Erhvervsnetværk ser frem til et spændende arrangement.

For mere information, kontakt:
Lars Emde Poulsen / Formand
Landbyernes Erhvervsnetværk
E-mail: landsbyerneserhverv@gmail.com

Stillinge blomster og brugskunst

stillinge blomsterNy spændende forretning i Kirke Stillinge. 

Den12. juli åbnede Lene Iversen Stillinge Blomster & Brugskunst og dagens reception var fint besøgt af folk fra det lokale område.
Lene har længe haft kig på den gamle bank i Kirke Stillinge, og da lokalerne blev ledig på Stillingevej 52b kunne det lade sig gøre at åbne en ny forretning i byen.
Butikken handler med Blomster og Brugskunst, herunder alle former for buketter, sammenplantninger, dekorationer, begravelsesbinderi, kranse samt brugskunstartikler i mange forskellige varianter. Der tilbydes også udbringning af blomster i nærområdet (også Slagelse).
Lene er ikke ny i faget og har tidligere haft Rosenkilde Blomster i Slagelse, samt arbejdet med blomster i Bilka. Lene er uddannet blomsterdekoratør og er meget kreativ, derfor har hun også ønsket at finde nogle flotte brugskunst varer som pryder et hvert hjem eller sommerhus.
Lene har valgt at kalde butikken Stillinge Blomster & Brugskunst, fordi butikken skal være lokal for alle i området. Lene bor selv i Kirke Stillinge og håber at alle lokale vil besøge hendes nye butik, men selvfølgelig er alle velkommen. Vil du bestille en flot buket til din kære, har Lene gjort det nemt for alle og du skal bare ringe på 20930453, så kan betalingen klares på email eller mobilepay.
læs mere på hjemmesiden

HUSK! Sæt X i kalenderen

PICNIC KONCERT 2016
Lokalrådet afholder den årlige picnic koncert
fredag den 5. august klokken 18.00.
Vi har valgt at rykke koncerten frem til starten af august, hvor det er længere lyst og større chance for godt vejr. Vi håber også, at den nye dato gør, at der er flere sommerhusgæster, som vil komme og nyde koncerten.
Der er som sædvanlig gratis entre. Drikkevarer kan købes på pladsen, hvor dette salg gerne skal dække størsteparten af vores udgifter til koncerten.
Vi arrangerer koncerten for at være med til at skabe aktiviteter i lokalområdet. 
Lokalrådet har indkøbt et antal picnicstole, som vi sælger på dagen til kr. 25 pr. styk, hvilket er ca. halv pris.
Vi har i år booket det lokale Slagelse band Medley, som spiller alle de store hits fra 70erne og helt frem til i dag.
Læs mere på deres hjemmeside!
Vi ses
Hilsen lokalrådet Hejninge Stillinge.