Tag-arkiv: hejninge og stillinge sogne

Landsbyernes erhvervsnetværk

Der blev ved stiftende generalforsamling d. 27. april 2016 stiftet et erhvervsnetværk for de tre sogne: Hejninge, Havrebjerg og Kr. Stillinge. Navnet blev Landsbyernes Erhvervsnetværk, og på dagen blev der indmeldt 25 virksomheder i netværket.
Formålet med netværket er at virke som tværpolitisk bindeled mellem det lokale erhvervsliv, herunder turismeerhvervet samt detailhandel, og offentlige myndigheder i netværkets virkeområde, samt at deltage i erhvervsfremmende aktiviteter herunder kurser og lignende. Netværkets formål er tillige på medlemmernes vegne at være en fællesorganisation, der har ret til at udtale sig i ethvert anliggende, der vedrører erhvervslivet, herunder oprettelse af nye erhvervsvirksomheder og erhvervsområder, forskønnelse og markedsføring af lokalområdet, anlæg af veje, stier og øvrige infrastruktur m.v. samt at medvirke til vækst og udvikling i netværkets virkeområde, og gerne i samarbejde med lokalområdets øvrige foreninger og institutioner.

Det er samtidig vigtigt, at netværket får spredt kendskabet til de forskellige virksomheder der findes i området – ikke bare til andre i netværket og lokalområdet, men også i regionen samt til turister og andre potentielle kunder og samarbejdspartnere.
Erhvervsnetværket har oprettet egen hjemmeside:
Læs mere på vores hjemmeside

Landsbyernes erhvervsnetværk – Generalforsamling

Indkaldelse til stiftende generalforsamling i Landsbyernes Erhvervsnetværk
Onsdag d. 27. april 2016 kl. 18.00
Mødet holdes i kantinen på Scanmetals, Skibbækparken, Kr. Stillinge
Program:
Kl. 18.00 Velkomst ved Direktør for Scanmetals, Ejvind Pedersen.
Kl. 18.15 Middag – tilmelding hertil senest d. 20. april på 2sogneformand@gmail.com.

Kl. 19.00 Stiftende Generalforsamling i ”Landsbyernes Erhvervsnetværk” ved Advokat Lars Emde Poulsen.

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Redegørelse for baggrunden for netværkets stiftelse
4. Forslag til vedtægter
6. Forslag til budget og kontingent
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af suppleanter til bestyrelse
9. Valg af revisor og revisorsuppleant

Har du husket at tilmelde dig?

Til Lokalrådets Beboermøde i HUSET!
Spring morgenmaden over og kom til brunch i HUSET! 
(tilmelding er nødvendig)
Lørdag den 5. marts 2016 kl. 9.00

Mødet holdes i HUSET, Bildsøvej 74 C
Program:
Kl. 9.00: Lokalrådet er vært ved Brunch, hvor tilmelding er nødvendig på 2sogneformand@gmail.com.
Sidste frist for tilmelding er søndag d. 28. februar
Kl. 9.30: Beboermøde med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassererens beretning.
4. Indkomne forslag. Lokalrådet fremsætter forslag til ændringer af Rådets vedtægter.
5. Valg af Lokalråd og suppleanter (valg af stemmetællere).
6. Valg af revisorer
7. Eventuelt
Overrækkelse af Lokalrådets Årspris
Kl. 10.30: Landsbykoret underholder med glade eksempler fra den danske sangskat.

Borgerundersøgelse

Slagelse Kommune inviterer alle til at deltage i en borgerundersøgelse.
Deltag i borgerundersøgelsen af samspillet mellem borgerne i landdistrikter og med Slagelse Kommune. 
Det tager max. 5 min. at besvare de 10 spørgsmål. 
Tak for din medvirken / Slagelse Kommune 
Markér og klik på linket, så kommer du direkte ind på undersøgelsen:
https://survey.enalyzer.com/?pid=nuq36beg

Billeder fra super vinsmagning i HUSET

Vi havde en super god vinsmagning i HUSET i Kirke Stillinge. Det var Rhone-vine, et rigtigt flot foredrag med mange anekdoter og ikke mindst dejlige lokale retter der passede godt til de mange vine. Bent Jørgensen henviste til Vacqueysfesten.
Vi lovede at lægge opskrifterne ud på suppe og hovedretten, så der er her:
Catalansk sneglesuppe uden snegle
Dôve
Powerpoint konverteret til pdf

Rhonesmagning 2014

17 Billeder

Mobildækning skal kortlægges med hjælp fra borger

Bedre mobildækning står højt på ønskelisten – både for borgere og politikere. Nu gør Center for IT og Digitalisering noget ved problemet.

​Slagelse Kommunes IT er i dialog med teleselskaberne om, hvordan de sammen løser problemet med dårlig mobildækning i Slagelse Kommunes yderområder. Men der er brug for, at borgerne hjælper med at kortlægge, hvor der er pletter på landkortet. Derfor har IT og Digitalisering lavet en ”indberetningsside” på Slagelse Kommunes hjemmeside, hvor man nemt og hurtigt kan gå ind og give et praj. Læs resten

Spændende oplevelser i lokalområdet – Glaskunst & galleri

St. Galla & Galleri Hvitnov
I skal ikke køre langt i lokalområdet, før der er oplevelser i vente! Mindre end én kilometer fra vikingeborgen Trelleborg, ser I det sorte skilt, der peger mod galleriet St. Galla. På den smukke hvide gård bor glaskunstneren Branka Lugonja og hendes mand Sole. Tager I turen op ad markvejen, er der to gallerier at besøge – Glasgalleriet St. Galla og Galleri Hvitnov. Allerede på gårdens ydre vægge mødes I med farverige glasmalerier, og træder I indenfor i den smukt restaurerede længe, hvor fade, lysestager, skåle, skulpturer står side ved side, er verden ikke længere den samme. Læs resten