Tag-arkiv: blomstrende landsby

127 gode grunde – Tilflytter magasin

Slagelse Kommune har udarbejdet et tilflytter magasin – god reklame for kommunen og dermed også vores dejlige lokalområde.

At flytte er en stor beslutning og man har ofte brug for at vide en masse ting. Er der fx gode skoler og dagtilbud til mine børn? Hvilke arbejdspladser er der i området og kan jeg pendle nemt og smertefrit til arbejde? Er der nogen spændende kulturelle oplevelser? Og kan jeg finde en bolig?
Så har Slagelse Kommune lavet et magasin, hvor man kan få svar på nogle spørgsmål og få inspiration til, om man er til storbyliv i Slagelse, kunst i Skælskør, havudsigt i Korsør eller måske købe en bolig i Hejninge Stillinge området – her har vi jo det hele!
Klik på linket til magasinet:

Blomstrende Landsby – fest i Kirke Stillinge

blomst5Invitation til Flaghejsning
Lørdag d. 11. juni kl. 10.30 ved Dagli’Brugsen i Kr. Stillinge

Vores dejlige lokalområde blev i 2012 optaget i projekt Blomstrende Landsbyer. Den gang på niveau 1, med én blomst i flaget, som vi fik lov at hejse på den midterste af brugsens flagstænger.
Siden er det gået rigtig stærkt, og vi har rent faktisk sprunget blomst to over og er nu optaget på niveau 3. Det synes vi er virkelig flot!
Vi vil derfor gerne invitere til flaghejsning, hvor flaget med de tre blomster kan gå til tops som det første sted i Danmark. 
Vi har inviteret vores lokale folketingsmedlemmer, Slagelse Byråd med flere.
Efter flaghejsningen går turen – til fods – til Stillinge Aktivitetspark for derefter at ende ved HUSET, Bildsøvej 74C. hvor der er lidt godt at spise og drikke.
Vi håber at mange lokale borgere har lyst til at være med på dagen.
Du kan læse mere på www.2sogne.dk
Med Venlig hilsen
Lokalrådet