Borgerne bestemmer

Diplom borgerne bestemmer

(klik på billedet for at læse).

Torsdag den 11.juni 2015 var der indbudt til borgermøde i Kirke Stillinge.
Det var her vi skulle stemme om 100.000 kr. fra Slagelse Kommune der er udloddet i projekt “Borgerne bestemmer”. 
I Huset i Stillinge stemte borgere fra Hejninge, Stillinge, Havrebjerg om, hvilket forslag fra lokalområdet, der skal hjælpes i gang med 100.000 fra puljen “Borgerne Bestemmer” i Slagelse Kommune. Den helt klare vinder blev forslaget om en aktivitetspark i Kirke Stillinge by til 100.000 kr, og arbejdet kan nu gå videre fra idé til handling. Der var fremsendt i alt fire forslag, som borgerne kunne vælge imellem :
Et bålsted ved gadekæret i Hejninge til 40.000 kr
Et bord/bænke-sæt ved gadekæret i Hejninge til 8.500 kr
En legeplads med mødested for alle borgere midt i Havrebjerg til 100.000 kr
En aktivitetspark i Kirke Stillinge by til 100.000 kr 
Alle borgere bosat i området og fyldt 13 år kunne stemme. Ca. 100 var mødt frem, heraf ca. 90 stemmeberettigede, som hver fik tre stemmer, tre bolde,  som de kunne placere, som de ville på de fire forskellige forslag. Stillinge Aktivitetspark høstede 174 stemmer, legepladsen i Havrebjerg fik 74 stemmer, bålstedet i Hejninge fik 18 stemmer og bord-bænke-pladsen i Hejninge fik en stemme, så sagen var meget klar: forslagsstilleren bag Stillinge Aktivitetspark kunne gå hjem med et bevis på, at han havde vundet de 100.000 kr, som han havde søgt om til aktivitetsparken med arealer til bl.a. parkour, basket, bålhytte, petanque og krolf.
De andre forslagsstillere, som ikke fik bevilget penge, hjælper vi med information om hvor man ellers kan søge penge i kommunen til disse ideer, som vi synes er rigtig gode, oplyser Sanne Salomonsen, udviklingskonsulent og tovholder på projektet.

Borgerne bestemmer1Borgerne bestemmerDet var en spændende aften og fra Kirke Stillinge var der søgt om de 100.000 kr. til Stillinge Aktivitetspark
(se ansøgningen herunder).

Aktivitetspark-i-Stillinge
Der var mødt mange op for at støtte dette gode initiativ og vi, Lokalrådet og Grundejerforeningen Stoukærgaard, vil gerne takke for den store opbakning der var til det forslag vi havde sendt til afstemning. 
Vi vil nu trække i arbejdstøjet, der er nu udover de mange lokale sponsorater, også yderligere 100.000 kr. at gøre godt med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *