Nyhedsbrev fra Stillinge Børnehave

Nyhedsbrev forår.

Nu er det snart forår. Måske er vi heldige at nå endnu en gang sne og så skal der kælkes men ellers er legepladsen, i øjeblikket, et ælte, der er mudderhuller over alt og børnene elsker det. Hver dag er der børn, der kommer ind fra legepladsen, indsmurt fra top til tå i pladder og det sætter sit præg på vores garderoberum.

Vi beder om at I er opmærksomme på, at der skal være ekstra skiftetøj i garderoberne. Det er også vigtigt at se efter, at jeres børns flyverdragter eller termo/regntøj, hvis I ikke tager dem med hjem, vender den rigtige side ud og hænger til tørre, så kan de bruges næste dag.

Stueaktiviteter i foråret

Mælkebøtten:

I foråret planlægger vi de pædagogiske aktiviteter i Mælkebøtten ud fra læreplanstemaerne Kulturelle udtryksformer og værdier og natur og naturfænomener..

Vi skal lave plante, så og spire projekt, plante gulerodstoppe, så karse osv. Børnene skal være med til at lave små plantekasser, fylde jord i, så frø og sætte små planter og til sidst, se og måske spise, hvad der kommer op af jorden.

Solsikken:

I februar og marts planlægger vi stuens pædagogiske aktiviteter ud fra læreplanstemaerne “kulturelle udtryksformer og værdier” og “sociale kompetencer”

Dette betyder at vi, i vores formiddags grupper i uge 8, 9 og 11 vil arbejde med sociale kompetencer. Vi skal arbejde med venskaber og kommer til at lægge vægt på, hvordan man er en god ven og hvordan man passer godt på sine venner.

Det er vigtigt med gode venner og det er vigtigt at kunne være tolerant og være gode til at hjælpe hinanden. På denne baggrund tager vi fat i Maryfondens mobbe kuffert, hvorfra vi skal lære nogle gode sange med bevægelser til. Ud fra materialet i kufferten skal vi også lave 2

børnemassage for, at vænne børnene til det “gode” nærvær og læse historier der handler om at være gode ved hinanden.

Kulturelle udtryksformer og værdier kommer i spil i forbindelse med forberedelse til Påsken. Vi kommer til at tale om traditioner forbundet med påske og vi skal selvfølgelig klippe fint forårs og påske pynt til stuen og til at tage med hjem.

I uge 10 laver Mikkel projekt, mere information senere.

Spilop:

I forårs månederne planlægger vi Spiloppernes pædagogiske aktiviteter ud fra børnenes ønsker. Drømmefangerne, som børnene selv har lavet er tænkt som startskuddet på et forår fuldt af projekter, som tager udgangspunkt i hvert enkelt barns ønsker for aktivitet og leg. I denne proces erfarer børnene, at deres tanker og ideer har betydning, de er med skabere i fællesskabet, for mulighed for at være nysgerrige på hinandens ideer og modige i deres deltagelse. Samtidig øver de sig i at indgå i aktiviteter, som de ikke selv har valgt.

Vi starter ud i uge 8, hvor vi skal i gang med et uhyggeligt projekt med edderkopper, skeletter monstre og lignende. Vi skal bl.a. lave skeletter af grene og pinde som vi finder i skoven, samt lave “farlige” edderkopper med pap og piberensere. Projektet afsluttes med en uhyggelig festdag med blodig mad, forunderlige følekasser og “farlig” musik. Børnenes øvrige drømme og projekter kommer til at omhandle:

o At bygge et VINGUMMIHUS

o LEGO og MINECRAFT

o KATTE

o En tur i SVØMMEHALLEN

o Teater og PRINSESSER

o Påske i PERLER

o Besøg hos et SPILOPBARN

o FLY

o En uge fuld af GEMMELEG

o DYR

Sideløbende vil vores studerende Alexander lave små projekter med børnene som relaterer til hans uddannelsesmål. Vi vil tage på ture løbende i forbindelse med de enkelte projekter, til fødselsdage og evt. gratis arrangementer. Der er allerede planlagt skolebesøg som er mandag den 6. juni og mandag den 13. juni, mere information om disse dage følger på et senere tidspunkt.

Husk forsat at holde øje med vores planer og Tabulex/børneintra, da der kan komme løbende ændringer og vær åben for at evt. impulsive tiltag kan opstå. 3

Til Kalenderen

Skovdag

25. februar (Charlotte planlægger) 31. marts (Alexander planlægger) 28. april (Grith planlægger)

Ferier og fridage

Påske ugen ligger fra Palmesøndag d. 20. marts til 2. påskedag d.28. marts.

Børnehaven er åben mandag d.21., tirsdag d.22. og onsdag d.23. men der er en del børn og voksne der holder fri.

 Store bededag er d. 22.april børnehaven er lukket.

Fyraftens arrangement 3 aftener i marts

Mælkebøtten d. 3. marts

Solsikken d.9. marts

Spillop d. 16. marts.

Til fyraftens arrangement inviteres stuernes familier til, at komme og spise aftensmad sammen, i børnehaven fra kl. 17-19.

Det er et hyggeligt arrangement og stuerne plejer at være helt fyldt op med børn, forældre og søskende.

Inden maden serveres har børn og voksne i børnehaven forberedt noget, som de vil optræde med, for forældre og søskende.

Derefter er der fællesspisning og til sidst hjælpes alle med, at rydde op inden familierne går hjem og putter børn..

I år er menuen Glaseret skinke, ris med grøntsags sovs og salat.

Tilmelding på seddel til stuen.

Bedste blomsterdag fredag d. 15. april.

Børnehaven inviterer børnene og deres bedsteforældre til at plante alle legepladsens blomster kummer til med sommerblomster, frugtbuske og krydderurter.

Vi starter kl. 10

Børnehaven har klargjort plantekasser og blomsterkrukker

Der er brygget spandevis af kaffe/the og skåret frugt til alle.

Når blomsterne er plantet er der forskellige aktiviteter på legepladsen, som børnene kan lave sammen med deres “bedste” og traditionen tro bliver alle børn og bedsteforældre fotograferet sammen.

Børn og bedsteforældre spiser medbragte madpakker sammen.

Bedsteblomsterdagen slutter ved 13-14 tiden, de fleste børn går med deres bedsteforældre hjem og holder en frieftermiddag.

Tilmelding kommer i Tabulex 4

Bestyrelsen har, på mødet i starten af februar godkendt og underskrevet regnskabet for 2015. På møderne før jul er Kommunens forslag til ny driftsoverenskomst blevet drøftet. Der er i øjeblikket lidt stilstand i processen. Bestyrelsen kommer på banen igen, når det skal besluttes, hvad der skal skrives ind i, netop vores driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. På bestyrelsesmødet i april skal vi i gang med, at planlægge legepladsdagen i maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *