VALDBYGÅRD TEGLVÆRK

ValbygaardHelge Christiansen
I 1847 opførte godsejer A.W.Bech til Valdbygård et teglværk, hvoraf der nu kun er lev­net Teglværkshusene. Teglværket lå, hvor der nu er en naturgascentral på adressen Valbygårdsvej 88. Gods­ejer Bech begyndte med teglværksdrift for at kunne dræne markerne med lerrør og for at få mursten til en større hovedbygning. 
Det blev også en stor fordel for beboerne i omegnen. Hidtil havde man måttet hente mursten helt i Orebo på den anden side af Dianalund, en tur på 30 km med små, dårlige he­stevogne. Nu kunne man nå at hente flere læs om da­gen fra Valdbygård Tegl­værk, hvilket særligt var en fordel for bønderne, som havde pligtkørsler for kirken foruden alt vejar­bejdet. 
Bortset fra kirken og de kongelige skoler i Næsby og Stillinge var der ingen grundmurede huse i Stillinge Sogn før 1854, hvor Stoukærgård i Stillinge fik nyt stue­hus. Så fulgte Fløjgården i Øster Stillinge og et par husmandssteder i 1860 samt præstegården i 1861. I de følgende år kom der mange nye grundmurede hu­se.
I følge registraturen over Valdbygård Godsarkiv er der bevaret regnskaber fra hele teglværkets driftsperiode fra 1847 til 1882. Det sidste regnskab indeholder en anmærkning om, at teglværket da er nedlagt og beholdningen af materialer udsolgt. 
Registraturen indeholder også en oplysning om, at godsejer A.W.Bech til Valdbygård og broderen, justitsråd Jørgen Bech til Tårnborg, i 1870 dannede et interessentskab til opbygning og drift af et teglværk på Tårnborg ved Korsør.
Af andre kilder til Valdbygård Teglværks historie er de bevarede brandforsikringer også væsentlige. Fra Slagelse Branddirektorat er der bevaret brandtaksationsprotokoller, og her kan man finde en beskrivelse af Valdbygård Teglværk i opslag 196:
Den 18. november 1847 blev teglværket vurderet til brandforsikring. Der var et ovnhus af bindingsværk med tegltag på 17 x 16 meter. Huset var forsynet med 4 dobbelte døre med tilhørende faste trapper og en trillebriks.
Så var der to tørrehuse, hvoraf det ene lå øst for ovnhuset og havde gavle i syd og nord. Det var 31 meter langt og 8 meter bredt, og det var opført af stolper med skråstivere og havde stråtag med halve skrågavle. 
Det andet tørrehus lå syd for ovnhuset og havde gavle i øst og vest. Det var 16 meter langt og  7 meter bredt. Væggene var af brændte mursten, og huset havde stråtag med halve skrågavle. 
Midt i huset var der en gennemkørselsport, og desuden var der 4 døre. En del af huset var indrettet til værksted og kulhus. Begge tørrehuse havde hver fire halvrunde tagkviste, og det anføres, at alle tre huse var nye.
I de følgende år blev der opført en ekstra tørrelade og desuden en  teglbrænderbolig på 18 x 7,5 meter af grundmur med stråtag. Dette hus lå øst for de andre bygninger. Yderligere oplysninger fremgår af en taksation i anledning af en brand på teglværket den 7. juni 1853. I brandtaksationsprotokollen 1853 opslag 64 kan læses at begge de først opførte tørrehuse var aldeles afbrændte, og ovnhuset var noget beskadiget. 

Allerede 2 måneder senere er det meste af det bygget op igen. Det fremgår af brandtaksationsprotokol 1853 opslag 92, at alle de afbrændte og beskadigede bygninger da er forsvarlig istandsat, og at erstatningssummens anordningsmæssige anvendelse saaledes er godtgjort. En teglværksbestyrer på Valdbygård Teglværk blev i 1862 idømt en straf på 5 dages fængsel for bedrageri. Om denne sag kan læses i Lokalhistorier 2. samling 1991.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *