Strejken ved Tude Å

I sommeren 1866 blev der gravet et nyt åudløb gennem Næsby Fed, og det blev derfor nødvendigt at bygge en bro over Tude Å. Indtil da havde man måttet køre over Næsby Fed og gennem vandet i Vejlen, en køretur, som kunne være farlig ved nattetider. Kirkebøgerne bevidner, at flere er druknet i Sortesvælget, og andre har fortalt om, hvordan de var lige ved at drukne.
Det var ingeniørkaptajn Collin-Lundh, der havde beregnet en udtørring af Tjæreby Vejle, hvorved der kunne indvindes 600 tønder land landbrugsjord. Denne plan overtog landinspektør Winding, og hans tegninger og et overslag blev forelagt Sorø amtsråd den 24. maj 1866.
Det store gravearbejde blev lavet med håndkraft på akkord, og lønnen var fra 4 til 6 mark pr. kubikfavn beregnet efter, hvordan jorden var at grave i. En kubikfavn er ca. 6½ kubikmeter, og en øvet arbejder kunne tjene op til 9 mark eller 1½ rigsdaler om dagen. Det var dobbelt så meget, som de kunne tjene ved almindeligt lettere arbejde. For at give et indtryk af pengenes værdi kan nævnes, at for 1½ rigsdaler kunne man dengang købe 3-4 kg flæsk eller 18 kg rugbrød.
Tude Å blev i 1871 rettet ud på strækningen fra Pine Møllesø til skellet mellem Hejninge marker og Valdbygårds jorder, og i 1872-73 fortsatte man med reguleringen fra Havrebjerg Mølle og til et sted i nærheden af Tåderup. Mellem Havrebjerg og Blæsinge gik arbejdet i stå på grund af en arbejdsnedlæggelse. Det gik således til:
Hen på sommeren 1872 blev der antaget nogle folk fra København, som ikke var vant til det tunge gravearbejde, og de syntes, at de tjente for lidt. De ville derfor have en mark mere pr. kubikfavn. En eftermiddag, den 11. juli 1872, sammenkaldte de alle arbejderne, til dels ved hjælp af trusler, og forsamlingen enedes om at gå til entreprenøren med deres lønkrav. Ligeledes enedes de om at strejke, hvis entreprenøren sagde nej, og de, der ikke ville nedlægge arbejdet, skulle kastes i åen.
Men entreprenøren ville ikke gøre indrømmelser, han afskedigede dem alle og begyndte at opmåle arbejdet for at betale for det, der var udført. Herved viste det sig, at flere arbejdere ikke ønskede at deltage i strejken. En af dem, arbejdsmand Frantz Jørgensen, blev derefter overfaldet af de strejkende, der kastede jordklumper efter ham. Han tog da en kniv frem for at forsvare sig, men han blev nu overfaldet af endnu flere, der tog kniven fra ham og kastede ham i åen. Hver gang han forsøgte at komme op, blev han sparket og slået, og han blev flere gange smidt tilbage i åen. Der var en, Jens Nielsen fra Lille Valby, der slog ham i hovedet med sin madkurv og tævede løs på ham med et par våde bukser. En anden, Jørgen Madsen fra Tjørnelunde, sparkede ham flere gange. Til sidst var han så medtaget, at han ikke kunne hjælpe sig selv op af vandet, men der var dog nogle, der trak ham op, da han var ved at drukne. Trods den hårde medfart, fik han ikke varigt mén af behandlingen.
Næste dag blev opmålingen fortsat, men da nogle af de strejkende var bange for, at andre skulle få lyst til at tage deres arbejde, så samlede de sig og gik omkring på arbejdsstedet med faner for at afskrække eventuelle arbejdssøgende. En af flokken affyrede også en pistol et par gange. Det var Adolph Frederik Stuhr fra Løve. Den dag var der ingen, der vovede at arbejde. På tredjedagen var der en del af folkene, der genoptog arbejdet trods kammeraternes trusler, og på fjerdedagen var der kommet så mange nye folk, at der igen var fuld arbejdsstyrke, 200 mand.
Slagelse Posten nævner slet ikke strejken, men Sorø Amtstidende omtaler begivenheden den 17. juli og påpeger, at nogle arbejdere havde kunnet tjene op til 2 rigsdaler om dagen, ligesom de også skriver, at det var en af urostifterne, der brugte kniv og derefter blev kastet i åen. Den 25. juli bragte avisen et læserbrev underskrevet af J.P.Hansen Læberg, som gjorde opmærksom på adskillige urigtigheder i avisens beskrivelse af begivenhederne. Han brugte ordet skrue, der dengang var almindeligt brugt om en strejke. Ordet skruebrækker er stadig kendt som betegnelse for en strejkebryder.
Læberg skrev:

“Der står, at arbejdslønnen var fra 4 til 6 mark pr. kubikfavn. Det højeste, der på skruens tid var tilstået nogen, var 4 mark, og ingen arbejder har på skruens tid haft en større dagløn end 7 mark. (En rigsdaler var 6 mark). For det andet tales der om 10 Københavnere, som ikke kunne klare arbejdet, og som artiklen bestemt udpeger til skruens førere. Også dette er aldeles urigtigt. På skruens tid var der kun 2-3 Københavnere, som på skruens tid arbejdede nær ved Hans Peter Jensens gård i Blæsinge, altså på den ydre ende mod øst, og da optøjerne begyndte ved Havrebjerg Mølle i den vestre ende af arbejdspladsen og bevægede sig mod øst med hele mandskabets deltagelse, var Københavnerne de sidste, der ophørte med deres arbejde. I øvrigt skal jeg gøre læserne opmærksom på, at både tyskeren Räder, som for det meste leder arbejdet på entreprenørens vegne, giver arbejderne megen anledning til klage ved den måde, hvorpå han bruger sin magt, og at ligeledes Hr. Mikkelsen, der udfører opmålingen, til sine tider synes at have glemt sin regnekunst, hvorved han gør sig skyldig i mange fejltagelser til skade for arbejderne. Da øvrigheden på grund af det forefaldne allerede har taget sig af sagen, vil jeg henstille, at den også underkaster de her berørte forhold en undersøgelse.”
Strejken ved Tude Å blev en af de alvorligste i hele landet på den tid, og sagen kom både for Sorø Birks Extraret, Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten, inden den 3 år senere endte helt ved Højesteret. Det lykkedes ikke for retsvæsenet at udpege de egentlige ophavsmænd, men 43 arbejdere blev idømt fængsel på vand og brød. De strengeste straffe var op til 20 dages fængsel. Desuden måtte hver betale 60 kr. til sagens omkostninger. Det svarede dengang til ca. en månedsløn. Følgende fra Slagelse Kommune blev straffet med fængsel i 4 gange 5 dage:
Tjenestekarl Jens Nielsen af Valdbygård og indsidder Hans Larsen af Holmstrup.
Med fængsel i 3 gange 5 dage: Arbejdsmand Søren Jensen af Lille Valdby, nu i Slagelse.
Med fængsel i 2 gange 5 dage: Arbejdsmand Peder Larsen af Slagelse og arbejdsmand Jens Jacobsen af Slagelse.
Med fængsel i 5 dage: Arbejdsmand Jens Knudsen af Blæsinge, husmand Jens Peder Pedersen af Krænkerup, arbejdsmand Hans Christian Olsen af Lille Valdby, indsidder Johan Albrechtsen af Havrebjerg, stenhugger Carl Röseler af Slagelse, arbejdsmand Peder Andreasen af Slagelse Mark, indsidder Jens Larsen af Lille Valdby, arbejdskarl Ole Rasmussen sammesteds og indsidder Hans Christian Henriksen af Aarslev. Der var ingen fra Hejninge eller Stillinge sogne blandt de straffede.

Litteratur: Georg Søndergaard: Entreprenørforeningen 1893-1943.

Kulturliv langs Tude Å. Vestsjællands Amtskommune 1991.

Højesteretstidende 1875 side 373 til 379.

Sorø Amtstidende 17/7 og 25/7 1872.

Gunnar Knudsen: Vaarby Aa. Årbog Sorø Amt 1914.

Helge Christiansen: Tjæreby Vejle. Lokalhistorier 2. samling.

Samme: Sortesvælget. Lokalhistorier 6. samling.

Zakarias Nielsen: Guldringen. (Delvis i Lokalhistorier 13. samling.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *