2 Sogne – historisk overblik

Stillinge Sogns areal er på ca. 4000 ha eller ca. 7000 tdr. land. Sognet er 10 km langt og gennem­snitlig 4 km bredt. Det består af 5 landsbyer, Kirke Stillinge og Øster Stillinge, mod nord ligger Bildsø og mod syd Kelstrup og Næsby. Desuden ligger der ude ved stranden to små landsbyer, Store- og Lille Kongsmark. Stillinge og Hejninge sogne udgør et pastorat, og hører til Slagelse Kom­mune og Slagelse Provsti, men før 1807 hør­te Stillinge Sogn til Løve Herred i gejstlig henseen­de.

Langs sognets sydlige og østlige skel løber Tude å. Landbrugsjorden er god uden særligt stejle bak­ker, højeste punkt er 37 m over havet.

Ved Bildsø Strand og ved Næsby er der nogle arealer med sandjord, gammelt, ma­rint forland. Der er ikke megen skov, men dog nogle strandplantager, den stør­ste er Bildsø Skov.

Hejninge Sogn er på 695 ha og har kun en landsby. I sognet ligger også Trelleborg Museum og Trel­leborg Volde, som er en international seværdighed.

Gravhøje er her 42 af, før har der været mindst 70. Det vil sige, at over 50% er bevaret. Det skyl­des for en stor del, at godsejer Bech til Valdby­gård sørgede for at få højene fredede, efterhån­den som fæstegårdene blev solgt til selveje i sidste halvdel af 1800-årene. Vort flotteste oldtidsminde er Breddysse, som er offentlig tilgængelig. Den ligger ved Støvlebækvej mellem Kirke Stillinge og Store Kongsmark. Den har en meget stor overligger med en masse skåltegn og to skibsbilleder, egnens eneste helleristninger. Ved Dyssegården ved Kel­strup strand er der også en seværdig langdysse. Den ligger på kanten af en klint med en flot udsigt over Storebælt.

Oldsager finder vi sta­dig mange af på markerne, mest af flint. Ved Tudeås udmunding er der fun­det et par bopladser fra Ærtebølletid. Fra Bildsø stammer et stort sværd fra germansk jernalder, og i Kelstrup er der fundet en nedgravet skat fra omkring år 1050. Der var ca. 1100 sølvmønter i et lerkar.

Middelalderbreve fra sognene findes der temmelig mange af, det ældste er fra 1205. Der har været hovedgårde i landsbyerne, ejet af adelsmænd, væbnere og riddere. I Bildsø har boet Niels Tuesen og sene­re Niels Andersen Basse. I Kelstrup har der boet en adelsslægt, hvis våbenskjold indeholdt to lig­gende murankre. Fra Næsby er der mange breve vedrø­rende Niels Drage. Han fik af dronning Margrethe skø­de på Pine Mølle og et par gårde i Næsby. Her er holdt kongeligt retterting flere gange i 1380-erne med kong Oluf og hans moder dronning Margrethe, og her var Niels Drage altid ju­stitiar og bevidnede kon­gebrevene. I Hejninge boede adelsmanden Henning Oxenhuus. Gennem middelalderen blev mange gårde testamenteret til Antvorskov Kloster, så det til sidst ejede stør­steparten af sognene.

Efter reformationen over­gik ejerskabet til kon­gen, eller staten om man vil, og sammen med det, der i forvejen var kron­gods, blev sognene en del af det mægtige Antvorskov gods og kongens vildtbane. De jorder, der hørte un­der Stillinge Kirke og præstegården, var ejet af Roskilde domkapitel, men kongen havde jagtretten også på kirkejorden. Sær­ligt Frederik 2. var jagtinteresseret, men også hans søn Christian 4. sat­te pris på sin vildtbane. Der er stadig 6 vildtbanepæle tilbage i området. Til hoffet er der og­så leveret ål fra Bildsø Sø og fra Næsby Bredning.

Skibsholm Havn lå i Tudeås udmunding ved Næsby Strand, og den var i brug i 1500- og 1600-årene. Slagelseborgerne brugte havnen for at slippe for at betale told i Korsør. Arkæologerne ved ikke præ­cist, hvor Skibsholm havn har ligget, men amatører har fundet kul og blystyk­ker i engen ud for Næsby­gård på det sted, hvor vandet i det gamle åudløb er nærmest ved Bildsøvej.

Svenskekrigen kan vi få nogle oplysninger om i ma­triklerne fra 1662 og se­nere: Ca. halvdelen af gårdene var enten ødelagt eller forarmede. I Langebjerg, en beplantet ås på Øster Stillinge mark, er der fundet en del skelet­ter, som folk sagde stam­mede fra et stort slag un­der svenskekrigen. Det er nok ikke rigtigt. Skelet­terne er formentlig fra oldtiden. I 1674 blev mange af gårdene i sog­net udlagt som ryt­tergods, og fra 1717 er der bevaret en jordebog for Stillinge Sogn, hvor alle gårde blev gjort lige store inden for hver by, og der blev lavet en ny ordning for ryttergodset.

Bortsalget af Antvorskov ryttergods ved auktion i 1774 førte til, at Stillinge og Hejninge sogne kom under den nyoprettede Valdbygård. Det lykkedes ikke for nogen af fæstebønderne at købe deres egen gård ved auk­tionen. Næsby og Bildsø var der slet ingen bud på, hverken på hele byen eller på de enkelte gårde. Så auk­tionen måtte gå om næste dag, og her fik Castenschiold Store Valby og de 6 andre byer for 65.000 rigsdaler. Han fik over 9000 tønder land for 7 rdlr. pr. tdl.

Hoveriarbejde på Valdby­gård blev noget nyt for de gamle rytterbønder, men det blev afløst efter få år. Men også kvægsygdom, misvækst og strengt vejar­bejde ved Vårby bakke hør­te til 1780-ernes besvær­ligheder. Husmændenes ho­veri blev først afløst sidst i 1800-årene, men det var ikke så tyngende. F.eks. var hoveriet for Tyrehøjshuset i 1841 på 52 ugedage om året + 52 pengedage. Desuden skulle de optage 30 tønder kartofler mod at få hver 9. skæppe. Andre havde 2 tdl. høhøst og 2 tdl. kornhøst foruden 60 favne grøfter at opren­se. Det var en ikke særlig dyr husleje.

Udskiftningen fik en dramatisk begyndelse, da det halve af Hejninge brændte i 1781. 8 af går­dene blev så flyttet par­vis ud på marken, for at ensomheden ikke skulle blive for trykkende. Efter 10 år delte man dog allige­vel jorden imellem sig, men man kan stadig se de gårde i Hejninge, der lig­ger to og to. I Stillinge sogn skete udskiftningen i 1790 og 1791, alle steder som en kombination af stjerneudskiftning og blokudskiftning. Udflyt­ningsprocenten lå fra 30 til 60%. Bemærkelsesværdigt var det, at 4 gårde blev delt ud til i alt 50 husmandssteder med hver 5 tdl. for at sikre arbejds­kraft til Valdbygård ef­ter hoveriets afskaffelse. Mange af de udflyttede gårde fik navn efter den mark, de var flyttet ud på, navne som stadig er i brug.

Omkring år 1800 solgte Valdbygård nogle få gårde til selveje, en i Bildsø og en i Næsby, 4 i Kirke Stillinge og 8 i Hejninge. Men så gik der 50 år, hvor der intet mere skete i den retning. Først fra 1850 begyndte Valdbygård igen at sælge gårde til arvefæste og til selveje. Den sidste fæstegård blev solgt så sent som i 1895, men fæstehuse var der lige til 1921.

Skolevæsnet kom i gang allerede i 1720-erne, da de kongelige skoler blev bygget. Der var skole i Store Valby, Kirke Stillinge og Næsby. Skolen i Næsby er restaureret omhyggeligt til sit oprindelige ud­seende og bliver brugt til bebo­else for en familie. Midt i 1800-årene var børnetallet i Stillinge Sogn vokset til 265, så Næsby skole blev erstat­tet af en større skole i Kelstrup, og i Kirke Stillinge blev der byg­get en ende til den gamle skole, så der blev to klasseværelser hvert sted. Det varede så til 1877, hvor man fik skole i Bildsø. Næsby fik skole igen i 1891 og Øster Stillinge i 1909. Hejninge fik skole i 1806 og en ny i 1912. Den huser nu Trelleborg Friskole. Centralskolen i Kirke Stillinge blev bygget i 1956. Gennem årene har disse skoler haft stor betydning for sognene, ikke alene for børnene, men også for de voksne med aftenskole og mødevirksomhed. Bibliotek har der også været, det første alle­rede i 1844.

Lærere, som blev kendt udensogns, har der været flere af. Lærer Borup i Næsby fik udgivet Borups Regnebog. Lærer N. C. Nielsen i Bildsø blev kas­serer for De danske Afholdsforeninger og skrev deres jubilæumsskrift i 1912. Et barnebarn af ham er forøv­rigt Gerhard Nielsen, der blev chef for TVs provinsafdeling i Århus. Lærer Otto Jensen i Bildsø blev amtsskolekonsulent, og en søn af ham er tidligere generaldirektør i Dan­marks Radio, Hans Jørgen Jensen, født i Bildsø 1931. Forfatteren Anton Niel­sen havde en bror, der var lærer i Kirke-Stillinge, Ferdinand Nielsen. Anton Nielsen kender vi her i sognet også for hans no­velle: Forlovelsesgildet hos Morten i Næsby.

Forfatteren Zakarias Nielsen blev født i Øster Stillinge, men havde ikke lærerembede her i sognet. Hans mor var datter af læ­rer Storm i Kirke Stillinge, og hans første kone var datter af lærer Jens Christensen i Kirke Stillinge. En anden af lærer Christensens døtre blev forøvrigt mor til forfat­teren Jens Kruuse og altså farmor til forfatterinden Charlotte Strandgaard.

Af berømte mænd, der ikke var lærere, må nævnes Jørgen Chri­stensen, Kirke Stillinge, der stiftede Den sjælland­ske Bondestands Sparekas­se, og kongelig kammersanger Niels Hansen, der var fra Kelstrup, og som dreng altid sang for i skolen.

Handelsmæssigt har sog­nene fra gammel tid brugt Slagelse og i nogen grad Korsør. Da høkerforretnin­ger blev tilladt i 1856 en mil fra købstaden, havde der allerede i 5 år været en høkerforretning i Kil­demarken, men så blev der flere. Købmandsforretninger skulle dog indtil 1920 ligge mindst halvanden mil fra købstaden, så der var ingen muligheder her i sognene. Det førte til, at man oprettede 5 brugsforenin­ger. Hejninge allerede i 1885 og Kelstrup, Øster Stillinge, Bildsø og Kirke Stillinge i årene 1894-97. Af dem er der nu kun én tilbage, men den har gode chancer for at overleve. Der har været adskillige købmandsforretninger, men der er nu kun to store forretninger tilbage, de ligger begge ved stran­den.

En rigtig kro har her aldrig været, men dog nog­le danserestauranter ved stranden: Villadsensminde, Strandlyst og Strandhotel­let. Også nu er der om sommeren adskillige gode spisesteder ved stranden. Der er et godt kundeunder­lag i den tætte sommerhus­bebyggelse langs hele ky­sten, og det har igen med­ført, at der hele året er gode indkøbsmuligheder, også i weekenderne.

I 1963 blev Kirke Stillinge Brugsforening delt i en detail- og en grovvare­handel, og Vestsjællands Andels Foderstofforening blev bygget. Det førte hurtigt til, at alle de andre brugser og købmænd måtte holde op med at handle med korn og foder­stoffer, og VAF blev sog­nets største arbejdsplads. Den blev i 1990 overtaget af Østsjællands Andel, som nu hedder Danish Agro.

I forvejen var sognets tre hollandske vindmøller holdt op med at male korn. Kelstrup mølle var den sidste, der stod. Den blev revet ned i 1986. I 1970-erne var den sommerbolig for operasangerinde Gurli Plesner. Den nærme­ste hollandske vindmølle er nu den i Løve.

Af andre store begivenheder for landbruget kan nævnes udtørringen af Bildsø Sø i 1840-erne, hvor der blev indvundet 150 tdl. god landbrugsjord, og så roe­banen. I 1912 blev der bygget sukkerfabrik i Gørlev, og snart efter blev der anlagt i alt 102 km bane med en sporvidde på 70 cm, hvor der blev kørt med 6 små lokomotiver. Den del af banen, som gik her gennem sognene, endte ved Falkensteen og Lindeborggård.

Under 2. Verdenskrig faldt der i februar 1942 nogle bomber nær Tårnhøj mølle. De anrettede hel­digvis kun materiel skade. Værre gik det på Hitlers fødselsdag i 1943. Mindst 20 engelske flyvemaskiner styrtede ned på dansk om­råde, heraf en ved Drøs­selbjerg, hvor hele besæt­ningen omkom i havet. En anden styrtede ned ved Kongsmark, her blev kun 1 mand reddet. Han sprang ud med faldskærm og blev hjulpet til Sverige. De øvrige 7 besætningsmedlemmer omkom og blev begravet på Svinø Kirkegård. Ved nedstyrtningsstedet blev der i 1993 opstillet en mindesten. Den blev afsløret af den overlevende flyver, Donald V. Smith fra Canada.

Af Helge Christiansen 2008.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *