Kirke Stillinge – 3 blomster

IMG_3245Kirke Stillinge har nu hele 3 blomster i flaget.
Kirke Stillinge har nu i nogle år været optaget i Blomstrende Landsby projektet med en enkelt blomst. 
Lørdag den 11. juni 2016 var der ,lagt op til fest i byen, da Kirke Stillinge nu er berettiget til hele 3 blomster – som den første landsby i Danmark.
Det var en festlig formiddag med flere taler, hejsning af flaget, et besøg i Stillinge Aktivitetspark og endelig afslutning i HUSET hvor der var bestilt en pølsevogn, så dagens gæster ikke skulle gå sultne hjem.
Der var taler blandt andet af Slagelse borgmester, lokal folketingsmedlem og vores lokale byrådsmedlem Helle Jacobsen. Helle Jacobsens tale Blomst 3
Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer og kommuner mulighed for at udmærke og synliggøre sig. Målet er at skabe udvikling og dialog lokalt. Programmets grundpile er, at borgerne i fællesskab forholder sig til, hvordan det er at leve og bo i deres landsby. Blomstrende Landsby sikrer landsbyens borgere en mulighed for at udvikle sig frem mod egne strategiske mål og beslutninger. Dog altid i et samspil med kommunale planer og initiativer.

Blomst 3

40 Billeder


International inspiration
I en række europæiske lande har man indført Blomstrende Landsbyer. Tanken er, at vi i Danmark giver en tilsvarende mulighed for at synliggøre de velfungerende lokalsamfund og deres indsats for at gøre det attraktivt at leve og bo på landet. At en landsby blomstrer, kan ses på det liv og de initiativer, som findes rundt omkring i landsbysamfundene. Blomstrende Landsbyer er i de europæiske lande bedst kendt på mængden af blomster ved vejsider og rundkørsler, men her i Danmark gælder det i særdeleshed det blomstrende liv, som fungerer mellem de mennesker, der lever og bor på landet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *