Månedsarkiv: april 2016

Hjælp os med at skabe Stillinge vinen

Har du husket at deltage i Lokalrådets konkurrence ?
Dette er en spændende Konkurrence hvor alle kan deltage!

I et forsøg på øget markedsføring af lokalområdet, påtænker Lokalrådet at lancere en ”Stillinge Vin”. 
Lokalrådet har allieret sig med Henning i Dag`li Brugsen, vi er sikre på han nok skal finde den helt rigtige vin til den helt rigtige pris.
Ideen er, at såvel fastboende som sommerhusgæster og turister, skal nyde et godt glas rødvin til sommerens grillaftner, hvor etiketten tydeligt signalerer, at her er tale om ”Stillinge Vin”.
Vi forestiller os en meget lokalt inspireret etiketter, og udskriver derfor en konkurrence om forslag til denne etikette.
Du kan sende dit forslag til 2sogneformand@gmail.com inden udgangen af april.
”Kunstneren” bag vinderetiketten modtager de første tre flasker af ”Stillinge Vinen”.
Blandt de øvrige indsendte forslag trækkes lod om yderligere tre flasker ”Stillinge Vin”.
Hvis modtageren er under 18 år, kan vinen byttes til en kasse sodavand.

Nye lokale erhvervsdrivende på hjemmesiden

På hjemmesiden www.2sogne.dk reklamerer vi gerne for alle lokale erhvervsdrivende vi er vidende om og derudover alle annoncører i bladet 2 Sogne.
Er du en del af det lokale erhverv og ønsker henvisning til dit firma på denne lokale hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte webmaster Ib Jensen på 2sogneweb@gmail.com – Det er ganske gratis!
Er du allerede vist på hjemmesiden under “erhverv” kan du tjekke om oplysningerne er korrekte!
Vi har flere helt nye på hjemmesiden:
Strandens fodterapi
Revisor Karin Juel
PC doktor
Salon New Hair
Dybkærgaard gårdbutik
Boxall.dk
Restaurant Bedstes hus


Kildemosen Smedie & Maskinfabrik har fået CE-­‐mærket

CE-mærkning KildemosenVores helt lokale virksomhed – Kildemosen Smedie & Maskinfabrik har fået  
CE-°©‐mærket 
I  disse dage, er det nogle meget glade smede og maskinarbejdere, der jobber på Kildemosen Smedie & Maskinfabrik i Kelstrup. Maskinvirksomheden har efter en lang proces fået sit kvalitetstempel – nemlig 
CE-°©‐mærket.
De nye EU-°©‐regler om CE-°©‐mærkningen af bærende dele i stål trådte i kraft i juli 2014 og gjorde, at virksomheden førhen måtte sige nej til at levere stålkonstruktioner til byggerier, fordi det ville være ulovligt. Sådan er det heldigvis ikke mere, og det betyder at Kildemosen Smedie & Maskinfabrik endelig kan komme ud på et nyt og spændende marked.
CE-°©‐mærkningen er et bevis på, at der er høj sikkerhed for kvaliteten af produkterne og dermed også højere standarder for virksomheden.

Indian Summer Run 2016

Så er vi i gang med planlægningen af Indian Summer Run 2016.
Indian Summer Run afholdes søndag den 21. august – startskuddet for børneløbet lyder kl. 10, og voksenløbet sættes i gang kl. 11.
Indian Summer Run foregår ved Bildsø Skov og Strand, hvor ruten går langs strand, i klit og i skov. Du kan vælge at løbe børneløbet på 1,4 km (op til 10 år) eller voksenløbet på 5 km og 10 km. Alle kan være med, både nybegynderen og den mere erfarne løber.
Vi deler fine præmier ud til vinderne, har medaljer til alle deltagende børn, og der vil være mulighed for at gå hjem med en af de flotte lodtrækningspræmier, som er sponsoreret af det lokale erhvervsliv. En række lokale klubber og foreninger har også meldt deres ankomst – de vil stå for sjove konkurrencer og aktiviteter for børn og voksne. Læs resten

Dag`li Brugsens loppemarked

loppemarkedSå er det igen tid til at kigge loft kældre skunke osv. efter for ting, man ikke bruger mere, men som andre måske kan få glæde af. Kr. Himmelfartsdag d. 5. maj 2016 holder Dagli´ Brugsen Loppemarked kl. 10.00 – 15.00 i Skibbækparken 2 – 4 Kirke Stillinge. En stand koster 50,- kr., som kan købes i Dagli´ Brugsen, sidste tilmelding er onsdag d. 4. maj 2016. Der vil være mulighed for at købe pølser, øl og sodavand på pladsen.Vi glæder os til en hyggelig dag med forhåbentlig dejlig sol og blå himmel. 
Brugsens bestyrelse.

Nyt fra KLUB STJERNEN

Vi afholdte Ordinær Generalforsamling lørdag d. 30.01.2016. Referat samt formandens årsberetning kan ses på vores hjemmeside.
Klubbens nye bestyrelse er nu:
Formand: Dorthe Gliese Henriksen,
Kasserer: Annette Johnsen,
Vagtplan: Mie Olsen,
Medlem: Charlotte Akselsen & Lasse Johnsen.
Suppleanter: Louise Olsen & Victor Gliese Henriksen.
Revisorere: Bjarne Nielsen & Annette Kaae. Læs resten

Rav-elgen fra Næsby Strand

RAV-ELGEN  FRA  NÆSBY  STRAND
Af Helge Christiansen

I december 2015 gjorde en ravjæger et opsigtsvækkende fund ved Næsby Strand. Det var et lysebrunt ravdyr i størrelse  5 x 7 cm, som lignede en elg. Den heldige finder var Torben Toft Heidelbach fra Svenstrup ved Korsør. Han har sit eget firma med slamsugning og snerydning mm. I fritiden nyder han at gå tur ved stranden om aftenen med hunden Sally i snor og en ravlygte i hånden. Lige før jul sidste år faldt lyset så på noget, som han først troede var plastik, men som han alligevel tog med hjem. Hans kone, Laila, var overbevist om, at det var rav, og nogle dage senere tog de kontakt til Nationalmuseet. Museumsinspektør Peter Vang Petersen kørte så til Svenstrup, endda i sin ferie, for at få figuren nærmere undersøgt.

Den 27. januar var ravfiguren udstillet i en glasmontre på Slagelse Museum, hvor museumsinspektøren og familien Heidelbach var mødt op for at fortælle om det sjældne fund. Man gætter på, at figuren er fra omkring år 11.000 før Kristus, altså fra fastlandstiden. Den har været brugt som smykke eller amulet, og den må have ligget i iltfattig mosejord et sted ude i det nuværende Storebælt. Rav er flere millioner år gammelt, så fundet kan kun dateres ud fra lignende fund. Denne rav-elg er formentlig Danmarks ældste kunstværk og er danefæ.

Torben Toft Heidelbach forklarede, at han brugte en stavlygte med infrarødt lys, når han ledte efter rav i mørke. Den pågældende aften havde han haft gummistøvler på, så han kunne gå i det tykke lag tang, der lå i vandkanten. Det er tit, han finder små ravstykker, men denne aften var han altså helt usandsynlig heldig.

I det nyeste nummer af SKALK fra februar 2016 er der en udførlig artikel om figuren fra Næsby Strand. Den er udstillet på Holbæk Museum indtil 15. maj og derefter kommer den til Nationalmuseet.